Gustav Philipsen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra København. 3. januar 1893
kært personligt Bekendtskab
3 Januar 3
Kære Hr. Pontoppidan!
Først vore Pengesager: Vedlagt sender jeg Dem de to Honorarkvitteringer til Udfyldning samt Deres lille Bogregning kvitteret stor: Kr. 35.21 Ø. Det Dem herefter tilkommende Beløb – Kr. 184.– ÷ Kr. 35.21 Øre – altsaa Kr. 148.79 Øre følger i en Postanvisning lydende paa Lire 203.85 ¢
Maaske De sammen med de to Kvitteringer vil sende mig en tredje lydende paa de 184 Kr. à Konto. [Denne sætning er senere overstreget, samtidig med at der i marginen er tilføjet med GPs hånd:] Dette var noget Vrøvl
Saa takker jeg Dem endvidere for de pæne Ord De siger om mig i Deres sidste Brev; jeg er egentlig glad over dem og glad over at have haft min Smule Andel i at "Muld" og 2 "Det forjættede Land" ere komne frem. Derimod er der nogle Antydninger i Slutningen af Deres Brev, som gør mig noget utryg og som jeg ikke forstaar. Jeg troede, at De med "Skyer" hos Hegel og "Vildt" hos Langhoff havde bragt Dem ud af gamle Forhold, og at De herefter betragtede mig som Deres eneste Forlægger. I den Henseende vækker altsaa Deres Brev en Tvivl hos mig.
Jeg maa jo om den Ting sige, at hvis De virkelig længes efter Klarebodernes Kødgryder, saa er det jo en ganske ærlig Sag; De er ikke bundet til mig, De har ingen Forpligtelse indgaaet overfor mig uden om tre eller om man vil fire bestemte Bøger, og jeg vilde ikke driste mig til at paavirke Dem i nogen Retning, hvis De havde et Ønske om at forlade mig. Hvis derimod Forholdet kun er dette, at De har en Pengeforpligtelse overfor Gyldendalske Boghandel, som De helst vilde 3 have ud af Verden og som De nu mente kun at kunne komme ud af ved at give ham et Manuskript, saa vilde jeg dog bede Dem om at tale ligefremt med mig om en saadan Sag og navnlig at opgive mig bestemt, hvor stor en Sum det drejede sig om. Hvis jeg da paa nogen Maade kunde, vilde jeg gerne hjælpe Dem hermed for fremdeles at berede Dem saa gode Arbejdsvilkaar, som jeg tror De har haft i de sidste Aar og saa naturligvis – hvorfor nægte det? – for at bevare en Forbindelse, der har været mig forretningsmæssig set til Gavn og som tillige har ladet mig stifte et behageligt ja et virkelig kært personligt Bekendtskab.
Som sagt gør hvad De vil, jeg er nu som tidligere efter Evne stedse til Deres Tjeneste.
Med venlig Hilsen
Deres hengivne
Gustav Philipsen
4 P. S. De vil fra Trykkeriet modtage et Expl af "Det forjættede Land" i løse Ark bestemt til at være Deres Manuskript for Trykningen af 2den Udgave.
