Henrik Pontoppidan til Gustav Philipsen
Sendt fra Siena, Italien. 17. oktober 1892 (brev nr. 2)
ikke så hemmelig
Tirsdag. |
Aquila nera. Siena. |
Kære Hr. Philipsen!
Tak for Deres Brev1. Det glæder og overrasker mig i høj Grad, at De tør trykke både "Muld" – 2d Oplag og "D. f. Land" i så store Partier. Gid vi må få Held dermed!
At Bourget2 har været lige så vittig som jeg, er jo en fæl Historie; men jeg finder ingen Grund for mig til at træde tilbage. Min Bogs Titel er næsten givet i "Muld" hvor Udtrykket√ "det forjættede Land" stadig benyttes om det ventede Folkedømme. Men måske er det under disse Omstændigheder ikke værd at holde Titlen så frygtelig hemmelig, – jeg skal nok skynde 2 mig med Bogen endda.
Endnu blot dette. De må ikke blive urolig på Grund af den lange Udeblivelse af 3de Bog. Dette Afsnit af Bogen er ikke alene det længste og sværeste; det er også det, hvormed hele Arbejdet står og falder, og jeg vil derfor gærne lægge hele min Kraft på dette Punkt. Resten er mere betydningsløs og kan afkortes efter Forgodtbefindende. Forøvrigt er Renskrivningen3 nu i fuld Gang, og om nogle Dage skal jeg sende nogle Kapitler … nemlig til det Sted, hvorfra Emnet til Vignetten for dette Afsnit bør tages. Jeg véd jo, at De heller ikke har stor Tillid til Tegners Hurtighed eller Præcision.
På Forhånd bedes De modtage min Tak for Vedels Bog; jeg har 3 endnu ikke modtaget den; men Posten ankommer temmelig uregelmæssigt her.
Med venlig Hilsen
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
