Henrik Pontoppidan til Gustav Philipsen
Sendt fra Louisenstrasse 51, Berlin. 24. januar 1891

i Tyskland gjort en stor Opdagelse

Kære Hr. Philipsen!

Mange Tak for Deres venlige Nytårsbrev¹, som jeg var meget glad ved at modtage. Det gør mig derfor ondt, at jeg skal besvare det med et Forretningsbrev. Som De nok husker, gav De mig ved min Afrejse Lov til at trække lidt på Dem i Vinterens Løb, sådan i al Beskedenhed. Jeg har endnu ikke gjort Brug af Deres Imødekommenhed, håber heller ikke at skulle blive nødt dertil – og alligevel er det Pengesager, jeg i Dag må skrive om. Det svenske Aftonblad har henvendt sig til mig for at afkøbe mig Oversættelsesretten til nogle af mine større Fortællinger. Desuden har "Nerikes Allehanda²" og endnu et svensk Blad allerede benyttet det halve af mine 2 "Skyer". Alt, hvad jeg derved kan tjene, er vel mellem fire og fem hundrede Kroner. Men endnu har jeg ingen Penge fået, og da jeg ikke har stor Lyst til at stille min Fattigdom til Skue for disse fremmede Mennesker ved strax at presse dem for Beløbet; da dette alligevel må indgå i Løbet af Februar, og da jeg nødvendigt skal bruge Penge inden den 1^st Febr. – så er det, jeg vilde bede Dem om at forstrække mig med 250 Kr imod at jeg beder mine Skyldnere sende Beløbene til Dem, dog altså ikke ^ud√ over 250 Kr. De må nu ikke sige nej hertil, skønt jeg jo er så Boghandler-erfaren, at jeg véd, at jeg denne Tid er Skuffelsernes Tid for Forlæggerne, idet de får deres Juleliteratur tilbage igen mellem Nytår og Fastelavn. Skulde det hænde, at enkelte eller alle Beløbene indkommer til mig her i Berlin, inden Deres Svar nåer mig – og de kan komme hvad Dag det skal være – skal jeg selvfølgeligt strax sende Dem disse Penge. 3 Jeg vil blot gærne sikre mig, at jeg ikke står tomhændet til den første.

Det svenska Aftonblad vilde også gærne have en ny, utrykt Bog af mig. Jeg måtte hertil svare nej; thi jeg vilde ikke tale om noget i den Retning m. H. t. "Muld", før jeg vidste, hvorledes De vilde stille Dem til, at der begyndtes en Oversættelse af "Muld" i Aftonbladet samtidig med Bogens Udgivelse på dansk; – men det kan vi altid tale om, da jeg kommer hjem til Marts.

At jeg ikke har sendt Dem mit Manuskript har De vel forstået er Postgangens Skyld. Da der dog ikke kunde være Tale om at begynde Trykningen under Istransport-Forhold, fandt jeg det ikke nødigt at sende det. I Dag tøer det rigtignok her i Berlin (for første Gang i to Måneder). Hvordan Forholdene er i Danmark véd jeg ikke, da jeg ikke har set Aviser derfra i fjorten Dage. Breve er endnu 1-2 Dage forsinkede. Bliver det ved at tø her, forsøger jeg alligevel at sende en Pakke Manuskript afsted. Da jeg for 14 Dage siden forhørte på Postkontoret, vilde de dér ikke garantere Fremsendelsen 4 af Pakker. Forøvrigt må De endelig ikke skynde på mig. Jeg kan ikke arbejde mere, end jeg gør, og – når undtages i Ny og Næ en flygtig Artikkel til Børstidende – arbejder jeg udelukkende på den Bog. Til Gengæld gentager jeg mit Løfte til Dem om at skulle hjembringe en Roman, mod hvilken alt, hvad jeg hidtil har skreven, er jammerligt Nürnbergerarbejde³. De vil nemlig – til Deres Forundring måske – opdage, at jeg igen har gennemgået den Del, som De har hos Dem, og først nu har jeg fået Tonen i Bogen og Farven i Portræterne således, som jeg ønskede – ja egentlig bedre. Thi jeg har hernede i Tyskland gjort en stor Opdagelse, hvad Skrivemåde angår – gammel måske for andre, splinterny for mig. Og jeg syntes, at denne Opdagelse skulde komme hele Bogen til gode.

Men nu skal jeg ikke trætte Dem mere. Jeg håber nu at få 250 Kr til Låns hos Dem; og De vil nok huske på, Postgangen er sen for Tiden, ^og√ at jeg nødvendigt må have dem inden den 1^st Febr. Ellers 5 risikerer jeg at blive ført på offentlig Bekostning over Grænsen.

Venlige Hilsner fra

Deres hengivne
H Pontoppidan.

Brevet befinder sig på KB i NkS 4462,4º.