Henrik Pontoppidan til Gustav Philipsen
26. september 1888

ved Prisbillighed at konkurrere

26/9 88.

Hr. Forlagsboghandl. Philipsen!

Jeg tillader mig, da jeg jo ikke skal skrive om Midt-Fyn, at tilbagesende medfølgende løjerlige Skrivelse1, som måske den vedkommende Skribent kan ønske at benytte sig af.

Det gjør mig særdeles ondt, at De ikke har troet at kunne give mig den ønskede Tilladelse m. H. t. Dansk Folkebibliotek. Hvad det angår, at slige billige Udgaver af moderne Literatur skulde kunne – som De mener – virke demoraliserende på det bogkjøbende Publikum, så troer jeg, at en slig Demoralisation i så Tilfælde må være begyndt med de allerede existerende 2 Godtkjøbsudgaver af ældre Literatur; når man for nogle få Kroner kan få det meste af Øhlenschläger eller Hejberg, betænker man sig ganske naturligt ved at give 4 Kr. for en moderne Godtkjøbsroman, og der bliver for den nye Literatur til sidst intet andet at gjøre end ved Prisbillighed at konkurrere med den ældre. Jeg kan ikke heller se rettere, end at hverken Forfatter eller Forlægger i Længden vil tabe derved, da Bøgerne dog derved får en så meget des større Udbredelse, og som det er nu, kan det ikke i Længden blive ved at gå. Men i alle Fald, sådan en enkelt lille meget billig Bog af en Forfatter kan tjene som en Slags Prøvekort, der spredes ud i tusinder af Exemplarer for at give Folk Lyst til at lære vedkommende nøjere at kjende; det er Kjendskab til ny Literatur, der mangler Folk, og ikke mindst for mit Vedkommende troer jeg, at en sådan Udgave i så Henseende vil gjøre Gavn. Både Hr. Hegel og Hr. Andr. 3 Schou, der begge beredvilligt har stillet Uddrag af√ af de hos dem udkomne Bøger til Disposition, er af ganske samme Mening, og når det har gjort mig særlig ondt, at ikke også De har kunnet vise mig samme Velvillie, har det sin Grund i, at mine to Artikler i "Danmark" er endnu mindre kjendte end andet, jeg har skrevet. End ikke mine nærmeste Venner kjender dem, da "Danmark" ikke for disse har været til at få fat i (end ikke på Steder som "Studentersamfundet") og på Steder, hvor "Danmark" vel fortrinsvis findes, nemlig på Herregårdene, læses Værket vel næppe meget. Også derfor kan jeg ikke tro, at det just vilde skade Værkets Udbredelse, om en enkelt lille Ting blev offentliggjort andet Sted, hvortil "Danmark"s Kjøbere dog ikke søger; og det skulde – for enkelte Partiers Skyld – unægtelig gjøre mig meget ondt, om disse for bestandig skulde være bundne til "Danmark". Adskillige, med hvem jeg har talt derom, mener rigtignok, 4 at det er de heller ikke ud over et År efter Artiklernes Udgivelse, på samme Måde som Bidrag til en Kalender el. lign.: at der i dette Tilfælde altså kun er Tale om en Benyttelse, ikke om en Ret til Salg af et bestemt Antal Exemplarer. Hvorledes det nu end forholder sig hermed, tænker jeg naturligvis ikke på at gjøre Spørgsmålet levende; men på den anden Side nævner jeg det for en Sikkerheds Skyld, for at min Anmodning til Dem ikke skal blive slået fast som en Anerkjendelse af Deres ubetingede Ejendomsret over de to omtalte to Artikler.

Deres
ærbødigst forbundne
Henrik Pontoppidan

 
[1] Skrivelse: kendes ikke, se slutn. af Philipsens brev 18.9.1888. tilbage