Henrik Pontoppidan til Vilhelm Østergaard
Sendt fra Overgaden neden Vandet 15. 28. december 1921

Trofaste Våbenbroder!



28.12.21.
Overg. n. V. 15
København
C

Kære Vilh. Østergård!

Til min store Overraskelse og endnu større Glæde modtog jeg forleden den stolte Række af Deres Homo-Sum-Bøger i en fin Indbinding. At en sådan samlet Udgave var i Farvandet, vidste jeg fra Dem selv; men jeg troede ikke, den skulde arrivere før på Deres 70 års Fødselsdag, og det synes mig forresten også lidt uovervejet at lade en så stor Bogrække løbe af Stablen så nær ind på Julen. En hel Flåde på fem solide Kampskibe!

Jeg husker endnu levende mit Indtryk 2 af den Stemme, der – så hemmelighedsfuldt navnløs – talte ud af disse Bøger, og jeg undrer mig nu over, at jeg var så længe om at genkende dens mandige og trofaste Klang.

"Du tapre Vilhelm! Redelige Dansker!
Udkårne Ven! Trofaste Våbenbroder!"

Citatet er, med en lille Ændring1 - , hentet fra "Aksel og Valborg", og det er ikke tilfældigt, at det falder mig ud af Pennen. Den Oehlenschlägerske Vilhelm, hvori Vennetroskaben så smukt√ er forherliget, ser jeg altid for mig med Deres Skikkelse; og ofte, når jeg tænker på Dem eller læser Deres Bøger, har hine Strofer lydt for mine Øre.

Hvor det gjorde mig ondt at høre, at De har været syg, endogså så alvorligt, 3 at der var Tale om Operation. Godt, at det nu er overstået! Selv har jeg også været sengeliggende i længere Tid (af en temmelig ondartet Influenza), og endnu er jeg lidt hængenæbet. Jeg glæder mig ikke desmindre til at se Dem her, når De kommer til Byen, idet jeg mener at kunne garantere for, at Huset nu er smittefri. De vil nok sende et Par Ord i Forvejen, at jeg kan være hjemme, og så må De endelig komme til Frokost eller Middag, ganske som det passer Dem bedst.

Jeg har dette Efterår været ført en ret omtumlet Tilværelse√, idet jeg har haft begge mine Sønner hjemme. Den yngste er her endnu, men rejser i Midten af Januar tilbage til Brasilien. Vi var en Månedstid i Jylland og siden i Rørvig.

Vil De nu hilse Deres Frue mange 4 Gange både fra min Kone og mig. Vi takker Dem begge meget for Venlighed i Sommer under vort Fredensborgophold.

Og nu Men først og fremmest Tak for Bøgerne og en Lykønskning til deres Fremkomst som et samlet Hele. Læst i Sammenhæng vil dette ejendommelige Forfatterskab først blive helt forstået og rigtig vurderet.

Alt godt for Dem og Deres i det nye År!

Deres hengivne
H Pontoppidan.

 
[1] lille Ændring: Axel siger til Vilhelm i 1. akt af Oehlenschlägers skuespil (1810):

Du tapre Vilhelm! Redelige Tydsker!
Udkaarne Ven, trofaste Vaabenbroder!

tilbage