Henrik Pontoppidan til Vilhelm Østergaard
Sendt fra Snekkersten. 15. januar 1915
Min Smag for Literatur
Snekkersten.
15.1.15
Kære Vilh. Østergård!
Det var meget trist for mig, at jeg var nødt til at standse Dem på Vejen hertil. Jeg havde glædet mig så meget til at træffe Dem igen, og vi havde så meget at tale om. Nu viser De Dem næppe på disse Kanter foreløbigt, og jeg for mit Vedkommende kommer ikke til København uden i det højeste på et ganske kort Besøg fra den ene Dag til den anden, eller måske kun fra Tog til Tog. Men når vi ses igen under (som jeg håber) 2 lykkeligere Forhold, skal vi tage os en lang Passiar. Jeg skal da blandt andet forsøge at være Deres Kritiker, hvad De jo udtrykkeligt har anmodet mig om at være, skønt jeg kun duer slet dertil. Min Smag for Literatur er ikke normalt udviklet. Min Tilegnelse er meget ensidig, og bliver det med Årene mere.
Jeg ønsker Dem endnu en Gang et godt Nytår og sender Dem en venlig Genhilsen fra min Kone, der stadig ligger på Hospitalet og ikke slipper derfra for det første.
Deres hengivne
H Pontoppidan.