Henrik Pontoppidan til Harald Nielsen
Sendt fra Snekkersten. 11. marts 1916
udpræget mandlig Selvprøvelse
Snekkersten
11.3.16
Kære Harald Nielsen!
De skal ret have Tak, fordi De sendte mig Deres Bog1. Det var mere, end jeg havde Lov at vente, siden vi personlig og måske også på anden Måde er kommen så langt bort fra hinanden. Jeg har da dobbelt Grund til at sætte Pris på, at De har villet vise mig denne Venlighed. De fleste af Bogens Afhandlinger var jo i Forvejen gode Bekendte, og de har i mit Omdømme snarere vundet end tabt ved Gensynet. Både 2 de nye og de gamle har jeg læst med Udbytte uden derfor altid at kunne godkende Deres Domme. Jeg ser Deres Styrke mindre i Tilegnelsesevnen og den kritiske Vurdering end i en dybtgående, udpræget mandlig Selvprøvelse i Forholdet til et Kunstværk eller en Personlighed. Med særlig Interesse har jeg læst Deres Artikel om Lublinski2 et Navn, der var mig ganske fremmed. Han minder mig ved sin Åndsretning – ikke ved Formen – om en anden af det unge Tysklands filosofiske Skribenter, Walter Rathenau, vistnok også en prøjsisk Jøde, men af aristokratisk 3 Snit, en Verdensmand og Praktiker.
Jeg ser, at De nu har bosat Dem i Birkerød3, der synes at være bleven et Tilflugtssted for Skribenter. Jeg selv sidder stadig fast i Snekkersten, og lever nu på andet År i et lukket Hus på Grund af min Kones vedvarende Sygdom, der også umuliggør en Flytning. Jeg beklager dog ikke mig; men det gør mig så ondt for min Kone, der skal gå så meget igennem.
Vi sender begge venlig Hilsen til Dem og Deres Hjem.
Deres hengivne
Henrik Pontoppidan.