Henrik Pontoppidan til Harald Nielsen
Sendt fra Solvang pr. Taulov. 29. august 1911
gerne ladet min Dreng gøre Turen med
29/8 1911. |
Solvang pr. Taulov. |
Kære Harald Nielsen!
Nu forestår Hjemrejsen, og endnu har jeg ikke fået takket Dem for Deres venlige Hilsen fra Nordland. Det ligger måske i, at jeg i "Ugens Tilskuer" har kigget efter en Rejseberetning deroppe fra og først vilde høre lidt nærmere om, hvad De har oplevet. Men det Rejsebrev kommer vel nok engang.
Det har virkelig aldrig været i min Tanke at ville belaste Dem med nogetsomhelst Ansvar for min Dreng. Jeg vilde gerne have ladet ham gøre Turen med, dersom han havde kunnet få en jævnaldrende Rejsekammerat; men han fandt ingen sådan, og nu har han Rejsen tilgode til næste År.
2 Her i Jylland har vi haft det prægtigste Ferievejr hele Sommeren. Vi har levet under åben Himmel fra Morgen til silde Aften. Men mine Kræfter har Solen ikke skaffet mig tilbage, og det er jeg lidt skuffet over.
De venligste Hilsner til Dem og Deres Hustru fra min Kone og
Deres hengivne
H. Pontoppidan.