Henrik Pontoppidan til Harald Nielsen
Sendt fra Ahlmanns Allé. 7. april 1911
Ugens Tilskuer et Forårstegn
7/4 1911. | Ahlmanns Alle 4. Hellerup. |
Kære Harald Nielsen!
Jeg har igen haft Deres Bog1 i Hånden, og skulde jeg meddele Dem alt, hvad jeg har at sige om den, blev det en større Epistel end jeg kunde overkomme og De være tjent med. Jeg vil da nøjes med at sige Dem Tak for den og iøvrigt håbe på, at vi snart igen kan sidde Ansigt til Ansigt og oplade os for hinanden, hvad jeg virkelig længes efter. De er snart den eneste af de yngre danske Skribenter, som jeg har Udbytte af at læse, og skønt jeg jo langtfra altid er enig med Dem, påtvinger Deres Ånds Styrke og frie, adelige Holdning mig bestandig Respekt. Lidt forundret er jeg over at træffe Deres Betragtninger over "Asgårdsrejen"2 i Samlingen. Det er en 2 af de Bøger, De har læst med Ugleøjne, og jeg forstår ikke mange af Deres Indvendinger mod dette lille Skuespil om en Rekrut fra 70. Dersom dets Handling var lagt over i det patriotiske (hvad jeg oprindeligt havde tænkt mig) og Otto Kall var gjort til en Invalid fra 64, vilde De vist have læst det med mere Forståelse.
Jeg takker Dem også for "Ugens Tilskuer"3. Jeg anbefaler Bladet, hvor jeg kommer, og læser det selv med den største Glæde. Der er kommen Grøde i det – det er et virkeligt Forårstegn.
Men altså – skal vi nu ikke snart sees? At De har villet Glæde mig med at sende mig Deres Bog tager jeg som en kærkommen Henstilling fra Dem√ i samme Retning. Og nu har vi jo Påsken for os!
Venlige Hilsner!
Deres hengivne
H. Pontoppidan.