Henrik Pontoppidan til Harald Nielsen
Sendt fra Halls Allé 13. 2. februar 1910

Kunstens dybeste Bedårelse

Halls Alle 13
2/2 10

Kære Hr. Magister Harald Nielsen!

Jeg har endnu ikke fået takket Dem for Deres Afhandling om Per Hallstrøm1. Jeg har altid Glæde og Udbytte af at læse Dem til Trods for, at jeg sjelden deler Deres Meninger eller forstår Deres Smag. Hallstrøm er jo beundringsværdig; men det går mig med ham omtrent som med den norske Johan Bojer2: jeg bøjer* mig allerbødigst i Støvet men kan alligevel ikke lade være med at smile lidt af dem. Her er anvendt for megen Kraft og Højtidelighed på Petitesser. Derfor savner man den dejlige Fornemmelse af Overskudskraft, der er Kunstens dybeste Bedårelse. Den Illusion, at 2 Kunstneren har givet af sin Overflod, kan man ikke undvære, og Hallstrøms Arbejder bærer for ofte Præget af en Anspændelse af Evnen indtil det bristefærdige. Men jeg kender jo kun hans Noveller, og endda langtfra alle dem, han har skrevet. Hans Romaner virker måske anderledes.

Vi sender herfra de venligste Hilsner til Dem og Deres Frue. Vor Dreng er nu kommen på Landet for at vinde Blodet igen, og det går jo altid betydeligt langsommere end at miste det. Før om en Månedstid venter vi ham ikke tilbage.

Deres hengivne
H. Pontoppidan.

* På Ære: en ufrivillig Brander!

 
[1] Afhandling: Om Per Hallström (1866-1960) i Ord och Bild nr. 1, 1910. Hallström (f. 1866) skulle være med til at give HP Nobelprisen; fra 1912 efterfulgte han Wirsén i Svenska Akademien. Han var oprindelig Brandes-tilhænger men svingede og endte på GBs "forræderliste". Det var ham der foreslog Jakob Knudsen som Nobelprismodtager. tilbage
[2] Johan Bojer: (1872-1959). tilbage