Henrik Pontoppidan til Martin Andersen Nexø
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 10. november 1937

kunstnerisk Fortætning

10. Novb. 37. Holmegårdsvej 2
Chl.1

Kære Nexø!

De har vistnok – og forståeligt nok – undret Dem over, at jeg har ikke har ladet høre fra mig og ikke takket Dem for Deres fortræffelige lille Bog om Tilstandene i Spanien2. Men jeg har haft en Del Fortrædeligheder at slås med, og så går Dagene uden at jeg rigtig mærker det. Så har jeg forresten også hele Tiden håbet på, at der skulde komme nogle gode Nyheder dernede fra det ulykkelige Land, Nyheder som vi i Fællesskab kunde glæde os over. Men Håbet om dets snarlige Udfrielse af Elendigheden svinder tværtimod mere og mere, og vi må åbenbart være forberedt på, at det bliver Franco og hans Italienere, der kommer til at diktere Underkastelses-Betingelserne. For Dem, Nexø, der allerede i de unge Dage følte Dragning til Spanien og kender både Landet og Folket så godt, må det især gøre være ondt at tænke på den Lod, der venter det. Men det er jo i det hele lutter Ulykker, man læser om i Aviserne i denne Tid, og Verden bliver for hver Dag mere bestialsk.

Af Søiberg, der nu er kommen tilbage fra sit lange Skagensophold, hørte jeg forleden, at De i nogen Tid også har haft Modgang og Bekymringer af privat Natur, idet Deres Hustru har været alvorligt syg, endogså ligget på Hospital. Men jeg kunde forstå, at hun nu var kommen hjem og at√ alt var godt overstået. Vil De hilse Deres Hustru og ønske til Lykke dermed.

Søiberg kom hjem med en fuldført Roman i Kufferten og var derfor meget glad og forhåbningsfuld. Det er nok en stor Bog på flere hundrede Sider, og det er jo sådanne omfangsrige Bøger, der for Tiden er Læseverdenens Favoritter. Jeg havde igår Besøg af en svensk Literaturhistoriker, Dr. Schiller, som måske også De kender. Han opholder sig i hvert Fald ret ofte her i Landet. Vi talte bl.a. om Folks Læsehunger, som vi begge var lidt betænkelige ved, når den således gav sig Udslag i Forkærlighed for tykke Bøger. Forfatterne fristes derved let til at blive vidtløftige og udsvømmende i Stedet for at bestræbe sig for Koncentration, og jeg mener, at en svigtende Evne til i Retning af kunstnerisk Fortætning har været meget af vor moderne Literaturs største Svaghed. Samme Dr. Schiller fortalte iøvrigt, at 3 Årets Nobelpris skal uddeles i Morgen og at Danmark nok denne Gang havde en Chance. Han mente at vide, at der fra en vis Side var arbejdet kraftigt for de to Lyrikere Johannes Jørgensen og Valdemar Rørdam, og han troede, at Prisdommerne især havde Kig på den sidste. Nu får vi se!

Tag nu tiltakke med disse Linjer fra en træt Mand, og hav det godt i alle Måder!

Deres hengivne
H. Pontoppidan

 
[1] Vedlagt konvolut adresseret til "Forfatteren / Hr. M. Andersen-Nexø / Stenløse St.". Poststemplet ulæseligt. tilbage
[2] undret Dem: jf. MAN til Harry Søiberg 26.10.1937:

Jeg har i Maaneder intet hørt fra Pontoppidan. Mon han skulde være syg? (Marin Andersen Nexøs Breve III, 1971, s.33)

tilbage