Henrik Pontoppidan til Martin Andersen Nexø
Sendt fra Overgaden neden Vandet 15. 12. april 1927
min lille Hassan med de skæve Ben
12te April 27.1 |
Overgaden n. V. 15 København K. |
Kære Andersen-Nexø!
Siden vi såes, har jeg haft et Par grimme Uger, hvor jeg til Stadighed har måttet ty til den Slags dulmende Gifte, der bagefter gør Patienten til et Vrag. Endnu er mit Hoved ømfindtlig som en Brandbyld; men jeg er dog altså nu kommen så vidt, at jeg – endelig! – kan besvare Deres Brev af 1st April. Dog allerførst må jeg takke Dem, fordi De under Deres kortvarige Ophold her i Byen, ofrede Deres Tid på at gøre mig et Besøg. Det var mig en stor Glæde at se Dem igen, 2 og ikke mindst glædede det mig at mærke, at De havde bevaret Venskabet for mig gennem de mange År, hvori vi ikke har set hinanden. Det var næsten mere, end jeg havde turdet vente, fordi den Udvikling, vi i det forløbne Tiår hver for sig har gennemgået, på flere Punkter vistnok har været divergerende. Det gælder dog næppe for de politiske eller sociale Synspunkters Vedkommende. Måske derimod med Hensyn til det nationale. Hvad der engang har været i mig af en Verdensborger – det var nu aldrig meget – er skrumpet ind til næsten ingenting. "Min lille Hassan med de skæve Ben"2 – stort√ udover ham og hans 3 Fremtidsskæbne går mine Interesser ikke mere. Jeg nævner dette, fordi min nye Bog sikkert må være stærkt præget heraf og rimeligvis derfor let vil støde an i de Kredse, som De så venligt har interesseret for Bogen. Jeg veed det ikke; jeg omtaler det kun for at De kan være forberedt. Såsnart jeg bliver rask nok til at foretage et sidste Gennemsyn, skal jeg tage Manuskriptet frem. Det bliver dog nok nødvendigt at lade det maskinskrive, inden jeg sender det, og hermed vil der jo gå nogen Tid. Honorarbetingelserne må vistnok siges at være gode, og jeg er Dem meget taknemlig for Deres Mellemkomst.
De hører altså fra mig igen, når jeg kan sende Dem Bogen; og jeg skal 4 ikke føle mig krænket på min Forfatterære, dersom "Büchergilde Gutenberg" ikke mener at kunne bruge den.
Endnu min Tak for Deres gode Ønsker. Min Kones Tilstand er uforandret; men hun bærer sin Skæbne med beundringsværdig Tålmodighed.
De hjerteligste Hilsner fra os begge.
Deres hengivne
Henrik Pontoppidan
