Henrik Pontoppidan til Henri Nathansen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 3. august 1942
Jeg lever et ensomt Oldingeliv
3die Avg. 42. |
Holmegårdsvej 2. Charlottenlund |
Kære Nathansen!
De har forhåbenlig ikke misforstået min langvarige Tavshed. Jeg kan snart hverken se eller høre, og når man ikke kan det, oplever man ikke noget udover det rent private og her er ingenting at meddele. Jeg vil dog nu melde mig hos Dem og takke Dem for det gode Vennebrev, som De glædede mig med på min Fødselsdag nylig. Også til Deres Frue henvender jeg mig med Tak. Jeg lever et ensomt Oldingeliv med en Husholderske. Der kan gå Dage uden at jeg åbner Munden. Et Par fornøjelige små Oldebørn kommer her en Gang imellem og leger med mig som med en stor Dukke. Det er Toves Børn, og de bor her i Nærheden. I Horsens er der et Par andre Små, som jeg er Oldefar for; men dem ser jeg jo sjeldnere.
Af Begivenheder følger jeg den vanvittige Krig så godt som et Menneske med et Par dårlige Øjne kan give det. Det bliver jo mere 2 og mere en Verdenskrig, og jeg venter ikke at opleve dens Afslutning. Jeg tvivler også om, at vi i Længden kan undgå at blive indblandet i dette Generalopgør, og ønsker det knap nok. Men lad mig ikke komme ind på det store Emne. Det var ikke derfor, jeg tog til Pennen.
Nej, lev vel, kære Nathansen. Og Tak for Deres Venskab.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
