Henrik Pontoppidan til Henri Nathansen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 4. januar 1941

Frk. Larsen har jeg heldigvis endnu


4de Jan 41.
Holmegårdsvej 2.
Chl.

Kære Nathansen, gamle Ven!

De har vel nok forstået, at der er noget i Stykker med mig, siden jeg ikke straks svarede på det elskværdige Brev1, De forleden glædede mig med. De skriver, at De vil komme herud og spasere med mig på Kirkegården2 eller andet Sted, men jeg har i næsten to Måneder ikke været udenfor en Dør og kommer det heller næppe for det allerførste. Jeg er dog ikke virkelig syg, føler mig blot kedeligt ofte utilpas og må tage Vare på de små Kræfter, jeg for Tiden råder over. 2 Men kom nu herud, så vil De vistnok kunne mærke, at alt iøvrigt er ved det gamle her. Også Frk. Larsen har jeg heldigvis endnu, og hun laver den samme gode Kop The som tidligere. På Gensyn altså, kære Ven! De har vel nok mit Telefonnummer, så kan De bare ringe.

På Gensyn!

Deres hengivne
H. Pontoppidan.

 
[1] Brev: er ikke bevaret. tilbage
[2] Kirkegården: Ordrup kirkegård, under 100 m fra Holmegårdsvej 2, hvortil HP i sine sidste år oftest henlagde sine spadsereture, altid med ledsagelse. tilbage