Henrik Pontoppidan til Henri Nathansen
Sendt fra Overgaden neden Vandet 15. 7. oktober 1921

Velkommen tilbage fra Skyggeriget

Kære Nathansen, meget savnede Ven!

Så gav De endelig igen et Livstegn fra Dem! Jeg har ventet det længe, men vidste, at det nok vilde komme en Gang. Gennem andre, sidst gennem min Svigersøn, har jeg holdt mig underrettet om, hvorledes De havde det, og indtil i Sommer var det jo ikke altid lige gode Efterretninger, jeg fik. Det har været en tung og pinefuld Tid for Dem; men når De nu selv synes, at det begynder at lysne, så er Krisen sikkert lykkeligt overstået, og Livet, Menneskene, Naturen, ja selv Teatret vil igen drage Dem til sig med sin gamle Tryllemagt. Velkommen da tilbage fra Skyggeriget! Jeg veed 2 af Erfaring, hvorledes det føles at genvågne til nyt Liv efter en sådan Dvalesøvn med onde Drømme, og De må ikke lade Dem nedslå af, at også denne Opvågnen kan have sine kvalfulde Øjeblikke.

Nu glæder jeg mig til at gense Dem, når De kommer til København. Jeg hilste på Deres Frue i Sommer, da jeg var på Besøg i Helsingør og Snekkersten. Når jeg ikke også tog til Mørdrup, var det kun, fordi Deres Frue bestemt frarådede det. Siden har jeg levet et ret uroligt omflakkende Friluftsliv sammen med Steffen, som nu i snart to Måneder har ferieret herhjemme. Om nogle Uger venter jeg også min ældste Søn hjem på et Besøg. Dersom Steffen ikke bliver nødt til at rejse tilbage til Brasilien forinden, vil jeg således for første Gang i mange År have mine fire Børn 3 samlede.

Jeg vilde ønske, at De en Dag kunde få Lyst til at cykle ind til Helsingør og kigge ind til Galschiøt. De vilde gøre ham en stor Glæde derved. Vi har ofte talt om Dem. Han er på sine gamle Dage bleven en flittig Arbejder og udgiver i en nær Fremtid en stor Bog¹ i to Bind, Erindringer fra Helsingør. Det er altid noget af en festlig Oplevelse at besøge ham i hans smukke Hjem med dets klosterlige Fred. Selv minder han også mere og mere om en gammel Klosterbroder, der lever et ensformigt men i Grunden rigt og lykkeligt Liv mellem Bøger og Blomster.

Nu Tak, kære Nathansen, for Deres hjertelige Brev. Og vel mødt igen på de gamle Stier!

Deres hengivne
H. Pontoppidan.