Henrik Pontoppidan til Henri Nathansen
Sendt fra Saunte. 5. juni 1919

Vi har meget at tale om

[Brevkort adresseret til:] Forfatteren / Hr. Henri Nathansen / Mørdrup / pr. Espergærde.
[poststemplet:] Kjøbenhavn – Helsingør [i toget] 6.6.19.

Saunte.
5.6.19.

Kære H. N.

Tak for Deres Brev idag og fordi De vil se herop til os i vor Ensomhed. Vi har meget at tale om, og De må derfor ikke komme for sent på Dagen, så meget mindre som det sidste Tog går herfra allerede√ ved Nitiden. Her kommer et Tog fra Helsingør Klk 4, – men måske er Vejen ikke længere, end at De tør betro Dem til Deres Cycle. Børnene er her ikke; de er i Rørvig, og vi 2 er i det hele alene denne Pinse. Kunde det ikke passe Dem at komme enten Lørdag, Søndag eller Mandag? De ofrer mig nok et Par Ord derom på et Brevkort. Hils Deres Frue meget. Det gjorde mig ondt, at jeg hverken fik hende eller Dem at se i Deres smukke Sommerhjem. Vi De også bringe Hr. Olsen en venlig Hilsen fra

Deres hengv
H. P.