Henrik Pontoppidan til Henri Nathansen
Sendt fra Rigshospitalet. 7. marts 1919
De lod ikke Stien imellem os gro til
7.3.19.
Kære Nathansen!
Imorgen forlader jeg Hospitalet1, tilsyneladende ganske helbredet. De kan forstå, at jeg er meget lykkelig derover. Jeg havde ikke ventet et så udmærket Resultat af den elektriske Brændemærkning. Og trods alle Pinagtigheder har det været to fredelige Måneder, jeg har tilbragt her i tvungen Uvirksomhed, skånet, som man på et Hospital 2 bliver det, for Dagliglivets mange små Fortrædeligheder. Nu længes jeg dog svært efter mit Skrivebord. Jeg har måske ikke mere Evne til at skrive andre tilpas; men den Tanke berøver mig ikke længer Arbejdslysten.
Tak, kære Nathansen, fordi De ikke – som Galschiøt smukt plejer at sige – lod Stien imellem os gro til. Jeg veed ikke, hvordan jeg var kommet på den Tanke, at De ønskede Forbindelsen afbrudt. Jeg er meget glad ved at vide, at det var en Indbildning.
God Bedring for Deres Frue!
Deres hengivne
H. P.
