Henrik Pontoppidan til Peter Nansen
Sendt fra Rørvig. 26. juni 1913

Smeden fra Høve

Rørvig.
Nykøbing Sj.
26.6.13.

Kære Nansen!

Mange Tak for Elskværdigheden. Jeg er meget glad for Bogen.

Det gør mig ondt for Osvald Hansen. Han er ganske rigtig√ ikke en Forfatter, der bringer noget væsenlig nyt eller ejendommeligt; men det er en Fordring, Forlaget næppe kan have stillet til alle de Forfattere, det har indladt sig med. Når en Kamel som Smeden fra Høve1 kan slippe gennem Nåleøjet, endog for 3die Gang (jeg læser netop hans sidste Opus), så synes det mig lidt hårdhjertet at lukke Osvald Hansen ude.

Modtag en venlig Hilsen fra

Deres hengivne
Henrik Pontoppidan.

 
[1] Smeden fra Høve: Johannes Vedel (1841-1923) var uddannet smed, udgav 1910-11 Fra mine Minders Verden og i 1913 Kamelen og Naaleøjet. Tanker til Overvejelse i den danske Menighed som HP altså har læst! De var fælles om som 13 årige at have set Oehlenschlägers Axel og Valborg. tilbage