Henrik Pontoppidan til Peter Nansen
Sendt fra Hillerød. 14. oktober 1903
så stort et Forskud
| 14de Oktb 1903. | Hillerød. |
Kære Nansen!
Det er jo så meget smigrende for mig, at De vilde sætte Pris på at knytte mig varigt til det gyldendalske Forlag. Lad mig tilføje, at det – foruden at glæde mig – også overrasker mig en lille Smule. Jeg tænker dog ikke derved på, at jeg i sin Tid forlod samme Forlag af den gyldige Grund, at jeg på en høflig Måde blev afvist, (det var i det Herrens År 1890, altså længe før Deres Regeringstiltrædelse). Jeg tænker heller ikke det mindste på, at jeg endnu denne Sommer personlig henvendte mig til Forlaget om Muligheden af et Arrangement m. H. t. en af mine Bøger1, der havde forvildet sig ind på det såkaldte jyske Forlag, og at man end ikke værdigede mig et Svar. Jeg tænkte, ved Gud, ikke på noget af dette, men anfører det kun for at drille Dem en Smule. Jeg tænker derimod på, at De vistnok ikke veed, hvor vanskelige mine Forhold er, og hvor store Krav jeg ofte 2 må stille til min Forlæggers Tålmodighed. Jeg troede, ærlig talt, at jeg i så Henseende var berygtet; og når jeg fra fremmed Hold – nu f. Eks. i sin Tid fra Jysk Forlag – fik store Tilbud, har jeg opfattet det som et Liebhaveri, der intet havde med Forretning at gøre. Hvilket vistnok heller ikke var så meget forkert.
Men det vilde være urimeligt at udvikle dette nærmere skriftlig, når Hillerød dog ikke ligger længere fra Klareboderne, end at jeg kan nå derind på en god Time. Jeg vil derfor vente dermed, indtil vi kan komme til at tale sammen. Jeg beder Dem dog nu ikke at vente mig for det første; det er jo heller ikke noget, der haster. Sålænge ingen ny Bog er under Opsejling, har Sagen jo kun en, om jeg så må sige, teoretisk Interesse; og jeg har just i denne Tid så meget andet at tage vare2, især med Slutningsheftet af "Lykke-Per", hvis Udgivelse jeg vil søge påskyndet, bl.a. for at have et Grundlag for et pekuniært Arrangement. Sålænge "Lykke-Per" ikke er færdig, har jeg jo nemlig intet at byde; og jeg indser, at jeg 3 ikke med Rette kan fordre en uafhængig Stilling, sålænge mit Forskud fra Det nordiske Forlag ikke er betydelig reduceret. Herpå skal derfor mine Bestræbelser gå ud, og det glæder mig oprigtig, at De i så Henseende på Forhånd har stillet Dem så elskværdig imødekommende overfor mine Ønsker.
I det hele takker jeg Dem hjertelig for Deres Brev, hvis Åbenhed og Liberalitet unægtelig har beroliget mig meget. Det er sandt nok, hvad De skriver, at det jo ikke er første Gang, jeg er bleven – ikke solgt – men overdraget fra det ene Forlag til det andet. Der er dog for mit Vedkommende den store Forskel, at jeg ikke dengang var bunden ved så stort et Forskud som det, der nu gør mig afhængig af D. n. Forlag og dets Skæbne, og som jeg i Årenes Løb har hævet under Forudsætninger, som måske ikke nu vil blive respekteret.
Men altså – Resten mundtlig.
Deres hengivne
Henrik Pontoppidan.
