Henrik Pontoppidan til Karin Michaëlis
Sendt fra Holmegaardsvej 2, Charlottenlund. 18. november 1928
en Monolog foran Spejlet
18.11.28 |
Holmegårdsvej 2 Charlottenlund |
Kære Fru Michaelis!
Jeg har nu læst Deres Bog1 tilende, og jeg fornyer min Tak, fordi De så venligt betænkte mig med et Ekpl fra Deres egen Hånd. Skønt Bysbørn2 er vi jo i Literaturen Antipoder. Men jeg skatter Deres sjeldne Evne til at tage "Lynskud" af Mennesker og Situationer, så de får en Livagtighed for Læseren som Billederne på en Film. Om Smagen kan der som bekendt ikke disputeres, 2 så jeg skal ikke opholde mig over de Ting i Bogen, jeg ikke har fundet Behag i. Som sine Forgængere er den jo nærmest en Monolog, og trods det Forbehold, De har taget i Deres lille Efterskrift, tør man dog vel sige, at det er en Monolog foran Spejlet, og at det allerværdifuldeste i Bogen er de mange Småtræk, De har afluret Dem selv. Dersom jeg lever, når det afsluttende Bind3 en Gang udkommer, skal det interessere mig meget at se, hvorledes De lader det lille forfløjne Pigebarn fra Gudenå ende4. Hendes Livsløb, der hidtil – ligesom 3 Åen – har bugtet sig ret formålsløst ud og ind som en Ål og slæbt en hel Del Mudder med sig, vil forhåbenlig udmunde i et stort og frit Hav, hvor Slaggerne kan bundfælde sig.
En Tak både til Dem og Fru Bergstrøm5 for Besøget forleden.
Deres hengivne
H. Pontoppidan