Henrik Pontoppidan til J.L. Lybecker
Sendt fra Hillerød. 15. januar 1907
Asgaardsrejen i Oslo
Hillerød, 15 Jan 1907
Kære Hr Lübecker!
Jeg har ventet nogle Dage med at sige Dem Tak for den Ulejlighed, De forleden gjorde Dem med at skaffe mig de Oplysninger om Teaterhonorarforholdene i Kristiania. Jeg havde håbet, at jeg samtidig havde kunnet meddele Dem, at Sagen var gået i Orden, men 2 endnu har jeg ikke hørt noget fra Fahlström. Muligvis afventer han Resultatet af Opførelsen på "Folketeatret".
Undskyld, at jeg ulejligede Dem med denne Sag. Jeg vidste ingen anden at henvende mig til.
Nu venter De vel snart Hirschsprung hjem. Vil De hilse ham, når han kommer.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.