Henrik Pontoppidan til Axel Lundegård
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 10. september 1928
længes efter noget rigtig stort
10.9.28. |
Holmegårdsvej 2. pr. Charlottenlund. |
Min kære Ven!
En sur og kedelig, næsten solløs Sommer er afsluttet, og Byfolk vender skuffede hjem til deres Vinterkvarterer. Jeg indbilder mig, at også du og din Hustru er kommen tilbage til Stockholm, så en Hilsen nu kan træffe Eder hjemme i den nye Bolig i Folkungagatan1. Som du af ovenstående Adresse vil se, er jeg også flyttet, men – i Modsætning til dig – bort fra Byen, ud i Omegnen. Lejligheden i Overgaden var mig for stor nu, da jeg er bleven ene. Desuden er Forholdene på Kristianshavn for Tiden ret besværlige, fordi der rives 2 ned og bygges op for at give Plads til bredere Gader. Her bor jeg fredeligt i Nærheden af Dyrehaven, der som Promenade nok kan erstatte Kristianshavns Vold. Men min livlige Kanal-Udsigt savner jeg unægtelig. Disse døde Villaveje har jeg aldrig yndet.
Jeg skylder dig Tak for den nye, forøgede Udgave af din Bog2 om Victoria Benedictson. Det er et højst fortjenstfuldt Arbejde, du her har påbegyndt eller – måske – allerede afsluttet. Jeg læste dette første Bind i Forsommeren, og Bogen optog mig meget. Det er egenlig først nu rigtig gået op for mig, hvilket betydeligt og egenartet Menneske Fru Benedictson var. Havde hun fået Lov til at leve, vilde hun sikkert også have udviklet sig til en meget fremragende Skribent. For det er dog også i Kunsten 3 frem for alt Personlighedens Værd, og ikke Fingerfærdigheden, det kommer an på.
Hvor mon du og din Hustru har tilbragt Sommeren? Jeg selv har så at sige ikke været udenfor min Dør på Grund af Regnen. Jeg er igen begyndt at arbejde; men foreløbig er det kun bleven til et Par Småfortællinger3, hvoraf den ene skal trykkes i Årets "Juleroser". Jeg længes efter at få fat på noget større, ja helst på noget rigtig stort. Men det kniber med Kræfterne, og især er mine Øjne svage, så jeg har vanskeligt ved at arbejde ved Lys. Jeg gruer derfor for det lange Vintermørke, som vi nu går ind til.
Lev nu vel, og bring din Hustru en hjertelig Hilsen, og tag selv et varmt Håndtryk fra
din gamle Ven
Henrik Pontoppidan
