Henrik Pontoppidan til Axel Lundegård
Sendt fra Helsingør. 16. december 1918
Slutningsvignetten "Et Kærlighedseventyr"
Helsingør.
16.12.18.
Kære gamle Ven!
Umiddelbart efter at have afsendt mit sidste Brev modtog jeg din Bog1. Der var meget mere nyt i den, end jeg havde tænkt, og – hvad der især vakte min Glæde – det nye var ikke det mindst værdifulde i den. Herligt er især Indledningsdigtet. Det er et lutret Hjertes skønne Bekendelse. Jeg vilde forlængst have takket dig for Bogen, dersom jeg ikke havde sat mig i Hovedet, at jeg samtidig – endelig – vilde sende dig "De Dødes Rige". Nu veed du, at jeg har 2 mit Bohave, deriblandt mine Bøger, magasineret, og det Ekpl. af Bogen, der i sin Tid blev reserveret dig, er af en Fejltagelse bleven puttet ned i en eller anden Kasse og begravet i det store Kaos. Imidlertid er Romanen bleven optrykt påny, og det var Meningen, at det nye Oplag skulde ud nu til Julen; men igår meddeltes det mig fra Forlaget, at Trykningen var bleven forsinket og Udgivelsen derfor opsat til efter Nytår2. Nu må jeg altså indskrænke mig til at sende dig Slutningsvignetten "Et Kærlighedseventyr", som har den Fordel at være let læst.
Som det lader til, er nok også den 3 svenske Udgave af "Lykke-Per" bleven forsinket, så heller ikke den kan jeg overrække dig i Julegave. Jeg har intet hørt hverken fra Forlaget eller Oversætterinden og veed derfor intet om Grunden til, at ikke i√ det mindste 2d Del er udkommen. Allerhelst havde jeg jo set, at alle tre Dele var udsendt samtidig.
Når du engang igen får Lyst til at skrive mig nogle Linjer til, lad mig da vide, hvordan din Digtsamling er bleven modtaget. Forhåbenlig er du bleven animeret til ny Produktion. Det er dog Arbejdet og dets Kvaler, der skaffer os den dybeste Tilfredsstillelse. Selv har jeg flere 4 Ting på Beddingen og venter kun på Petroleum for at tage fat med opsmøgede Ærmer. I dette gamle Hus er der nemlig kun elektrisk Lys i Stuen, og jeg har mit Værelse oppe under Taget.
En god Jul for dig og din Frue og de hjerteligste Hilsner fra os begge her.
din hengivne
Henrik Pontoppidan.