Henrik Pontoppidan til Axel Lundegård
Sendt fra Snekkersten. 22. december 1915
den hele Syndflod
Snekkersten.
22.12.15.
Min kære Ven!
Mere end een Gang i den senere Tid har jeg gjort mig rejseklar for at tage til Tyringe og hilse på dig og din Frue. Men hver Gang har min Hustrus Tilstand gjort mig betænkelig ved at forlade hende. Vore Børn er jo borte. Vi lever her ganske ene med en Tjenestepige. Derfor har jeg i disse sidste tre Måneder kun en eneste Gang været hjemmefra i en halv Dag. Men nu til Julen venter vi Else og hendes Mand, og dersom der ikke indtræffer 2 noget særligt foruroligende af nogen Art (og i denne Tid må man jo være forberedt på onde Tidender fra alle Hold), så kunde jeg nok komme til Tyringe mellem Jul og Nytår. Nu er jeg kun bange for, at der skal være optaget på Sanatoriet i de Dage, så jeg intet Værelse kan få; og det er nødvendigt, at jeg overnatter. Skulde dette være Tilfældet, vil du nok gøre mig den Tjeneste at underrette mig med to Ord på et Kort. Jeg kommer så engang efter Juleferien. For se dig vil jeg dennegang. Jeg længes efter at trykke din Hånd og lykønske dig 3 med de gode Fremskridt i Helbredstilstanden. En dansk Dame, der nylig kom tilbage fra Tyringe, har berettet derom til en af mine Venner i Helsingør.
Du har muligvis set eller hørt om, at jeg stadig fortsætter min "Fortællingkres", hvoraf nu igen et Bind1 er udkommet. Der mangler nu kun eet; og når også det er færdigt, skal du få den hele Syndflod over dig på eengang. Når jeg for mine Landsmænd udskænker den dråbevis som Madeira, er det af praktiske Grunde.
Jeg bringer din Hustru og dig selv vore bedste Juleønsker, og takker dig for dit Brev.
Din gamle Ven
Henrik Pontoppidan
