Henrik Pontoppidan til Axel Lundegård
Sendt fra Brevadresse Pileallé 7. Frederiksberg I. 13. april 1889
Champagne hos Brandes
[lørdag] 13/4 89 |
Brevadresse Pileallé 7. Fredriksberg I |
Kjære Ven!
Det var da godt, jeg en Gang hørte lidt fra dig; jeg har længtes efter det, og du skal ret have Tak for dit Brev. Jeg blev ganske rørt, da jeg læste Navnet "Botzen"1 på det; dér har jeg levet nogle herlige Dage; men de står nu næsten for mig som en Drøm2. Nu er du vel altså i Venedig – hils den By fra mig; jeg er sikker på, at du dér vil finde dig vel tilpas. Jeg kunde nok have Lyst til at sidde en Aften med dig på Markuspladsen og drikke et Glas Vin, men jeg tør slet ikke 2 tænke halvt så langt en Gang.
Jeg har læst "Pyramus og Thisbe". Jeg synes jo nok, at den gjør Indtrykket af at være skrevet for hurtigt, og Episoden (og hele Personen) Frk. Widerman virker frastødende. Men der er, især i 1st Akt, morsomme Enkeltheder i Replikerne. Du kalder det selv et Lystspil; men dertil er det, synes jeg, alligevel√ ikke lystigt nok, og der spilles helt igjennem alt for meget på den samme Streng uden Variation√. Men for Resten véd du, at på det dramatiske Område har min Mening ikke megen Værdi. Om det vil kunne√ gjøre sig på en Scene, vèd jeg ikke, skjønt jeg rigtignok troer, at alene Sædelighedsmødet3 vil give det Nådestødet. Jeg skal skrive til min Broder4, om han vil trykke det (han er for Tiden bortrejst); jeg har ikke kunnet gjøre det før, fordi 3 jeg først for 8 Dage siden fik det fra Edv. Brandes. Romeos Julie5 er under Trykken og kommer vist i de nærmeste Dage; men den bliver velsagtens vanskelig at sende dig. Tag mig nu ikke min Kritik over "P. og Th." ilde op. Du véd, jeg sætter så megen Pris på dit Talent, at jeg fordrer meget af det, og at det kun er fordi jeg har ventet så meget, at du har denne Gang har beredt mig en lille Skuffelse.
Hvad mig selv angår, så lever jeg endnu her på Engtoftevej; men iovermorgen er det forbi. Med min Bog6 om Danmark er jeg – Gud være lovet – færdig. Den er rædsom; men det skal den måske også helst være. Herfra er intetsomhelst nyt. Frk. Haugsted7 har lejet Lejligheder ovre på den anden Side af Alléen, og med Pensionatet går det svært godt. Jeg ser ingen Mennesker uden dem i Pilealléen8 (og så en god Ven9, der nu er kommen 4 hjem fra Jylland). Hos Edv. Brandes var jeg for en 8 Dage siden, og hos G. Brandes har jeg været til Selskab og drukket Champagne. Men det er også alt! Fra andre fælles Bekjendte kan jeg altså ikke hilse. Hvor jeg i den nærmeste Fremtid skal opslå mine Pavluner10 véd jeg ikke; dog bliver jeg sikkert her i Nærheden af Kjbhvn foreløbigt.
At du agter dig til Rom på denne Tid af Året forundrer mig. Vil du da ikke til Paris? Kom ikke herhjem; her er frygteligt. Var jeg i dit Sted, så blev jeg i Norditalien, opsøgte mig et billigt Sted (fr Ex ved Gardasøen – der er dejligt) og slog mig til Ro dèr for Sommeren. Tag så til Efteråret, når det lakker ad Enden med Udstillingen og Priserne bliver billigere, til Paris og bliv dèr i Vinter. Så kunde vi måske træffes dèr – om Gud og mine mange Forlæggere vil det.
Skriv nu til mig fra Venedig og sig mig, om der er kommen mange nye kjønne Piger og Koner på [fortsat oveni teksten lodret nedad på side 4:] Fisketorvet. Hvem der bare var med dig!
Bliv nu ved at være rask og ryst al den nordiske Kulde af dig – og vær venlig hilset af
din hengivne
H. P.
