Henrik Pontoppidan til Axel Lundegård
Sendt fra Blokhus. 14. august 1888
På Havreholm er tomt og øde
14/8 88. |
Blokhus pr. Brønderslev |
Kjære Ven!
Du kan have haft Grund til at undre dig over, at du ikke har hørt fra mig så længe, særlig i denne Tid, da du har lidt et Tab, hvis Betydning for dig jeg fuldt vel forstår. Man har ikke så mange Venner her i Livet, at man har Råd til at miste en eneste, især da ikke en så trofast og pålidelig og dertil så fuld af rige Luner som den, du nu mangler. Jeg erfarede først den uventede Begivenhed herovre, hvor jeg over Hals og Hoved var flygtet til for at få Ro og Fred for mine egne Bekymringer, og jeg vilde da have skrevet dig til, ifald jeg havde været sikker på, at et Brev havde kunnet nå dig efter din gamle Adresse. Men jeg troede egentlig, du havde været nødt til at rejse til Sverig og ventede at høre nærmere derom. Jeg har ventet forgæves, og jeg sender nu disse Linjer i Håb om, at de på en eller anden Måde må træffe dig. – Jeg havde 2 ikke troet, at Ernst Ahlgren1 bar på en så dyb Melankoli, en så grundig Tro på Døden som den eneste Læge. Hendes Digtning åndede dog så megen Livslyst og Livstro. Men den sidste af dine Fortællinger i "I Gryningen"2 får nu mere Klarhed over sig; nu forstår jeg bedre både den og hende.
Får du en Gang Tid, så skriv mig et lille Brev til, om ikke for andet, så for at overtyde mig om, at du ikke er vred på mig. Jeg spaserer her ved Stranden som et Slags Vrag og véd ikke, hvornår jeg kan slippe herfra. På Havreholm er tomt og øde; jeg havde haft i Sinde at bede dig komme derud sammen med Edv. Brandes og havde også skrevet til ham derom3; men jeg måtte forinden bort. Tak fordi du ofrede "Spøgelser"; så snart jeg kan få et Expl, skal jeg sende dig det. Hos Forvalteren på Havreholm ligger endnu 30 Kroner, som skulde være sendt til dig, de er under min√ Fraværelse indkommen fra Gartneren for Frugt; men jeg vidste som sagt ikke bestemt, hvor du befandt dig. Såsnart jeg hører fra dig, skal jeg bede Forvalteren sende dig dem.
Jeg er i temmelig sort Humør; med mine "Spøgelser" er det vist gået rent ad Helvede til, og jeg har ingen rigtig Lyst til at fortsætte.
3 Lad mig nu se, du gjør Alvor af at sende mig et lille Ord herop til min Sandørken, og vær imidlertid på det bedste hilset
af din Ven
Henrik P.
