Victoria Benedictsson
(1850-1888), svensk forfatter og dramatiker der stod Pontoppidans svenske ven Axel Lundegård meget nær. Inden hendes selvmord i juli 1888 udgav de sammen romanen Modern (1888) og to skuespil (hvilke???). Henrik Pontoppidan karakteriserer hende i sin anmeldelse af Axel Lundegårds Röda prinsen:
Ernst Ahlgren var en frisk, energisk Fortæller med et opskræmt Blik og en beundringsværdig Hukommelse. Hun opfangede og erindrede sig hver enkelt af en drukken Mands eller en undselig Bondekones Miner og Gebærder saa detailleret og forstod at gengive dem med en saadan Anskuelighed, at Skikkelserne blev levende for Læserne. Hun var Ingen overlegen Aand; men hun sad inde med en Del – mest bitter – Erfaring og havde ved en utrættelig Energi lært sig at drive det haandværksmæssige i Kunsten næsten med Mesterskab. Hendes Sympati og Livsvilkaar førte hende til at skildre Livet paa Landet, og navnlig omfattede hun med varm Deltagelse dem, hvis Kaar det er at sidde allernederst paa Samfundsstigen – som den Ballast, der skal sikre Stigen mod at vælte. Hun var en oprigtig Demokrat og prækede en jævn, borgerlig Lykkemoral.