Henrik Pontoppidan til Dina Lea
Sendt fra Holmegaardsvej 2, Charlottenlund. 22. marts 1932

Frokost Påskedag


22d Marts 32.
Holmegårdsvej 2
Charlottenlund.

Kære Frk Dina Lea!

Det glæder mig, at De stadig har Glæde af Deres Ophold i Kbhvn, og at man navnlig på Universitetet viser Dem Venlighed og Interesse. Det danske Klima kan De vel heller ikke klage over. Det har vist Dem√ sit mest smilende Ansigt på en Tid, da det ellers surmuler.

Dersom De ikke har taget andre Bestemmelser for Påsken, vilde De da ikke glæde mig med at spise Frokost her 1st Påskedag Klk 12½. De forstår nok, her er ikke Selskab; men måske kommer her også et Par af dem, De tidligere har truffet her.

Deres hengivne
H. Pontoppidan