Henrik Pontoppidan til Johanne Krause
Sendt fra Müllerstrasse 6, Wiesbaden. 2. februar 1912
ikke Råd til at leve hjemme
2/2 1912 |
Müllerstrasse 6. Wiesbaden. |
Kære Johanne!
Iovermorgen holder du Fødselsdag sammen med en stor Mand1, der fylder 70 og skulde have været fejret med megen Prunk, dersom han ikke ved Flugt havde unddraget sig den konventionelle Hyldest. Til ham har jeg skrevet Vers; du må nøjes med en Lykønskning på Prosa. Gid det År, du går ind i, må forme sig lykkeligt for dig og dit Hjem! Jeg tilbragte jo min sidste, danske Aften dér, og jeg følte, at du var glad og taknemlig for alt det gode, Livet i de senere År har bragt dig. Hvornår skal vi nu ses igen? Dersom 2 ikke du og din Mand2 gør en Forårsrejse herned, vil det måske vare længe. Vi kommer næppe hjem for det første. Jeg har ganske simpelt ikke Råd til at leve hjemme, hvor der stilles så mange Krav til mig. Her kan vi forputte os i et Par Værelser og indrette os på en Måde, der står i passende√ Forhold til Indtægterne.
Else er jo nu i England. Jeg tvivler om, at hun husker din Fødselsdag. Så må du have også hendes Hilsen gennem mig. Steffen derimod vil personlig bringe sin Lykønskning.
Jeg har endnu ikke sagt dig Tak for dit sidste Brev med alt hvad der fulgte med. Der var bl.a. en Bundtmagerregning, 3 som dog ikke egenlig vedkom mig; men jeg har overgivet den i de rette Hænder. Brevet fra Hans lød jo meget forhåbningsfuldt. De af hans Breve til dig, som du har sendt mig, skal jeg retournere ved Lejlighed.
Jeg håber, at I alle har det godt trods den strenge Kulde, som vi læser om i de tyske Aviser. Hils Moder meget fra mig, og sig hende, angående Skatten, at hun ikke skal ansætte denne sin Indtægt anderledes, end den virkelig var i det forløbne År – antagelig 1450 Kr.3
"Ugens Tilskuer"4 har jeg fået. Tak for Ulejligheden! Dersom du vil sende mig den 1 Gang om Måneden, er jeg tilfreds. Den giver en ganske√ god Oversigt over, hvad der sker af Betydning derhjemme, og jeg ser kun sjelden andre danske Aviser.
4 Hils nu din Mand og den lille Karen5 fra os begge, og tag selv vore kærligste Hilsner.
Din hengivne
Far.
