Henrik Pontoppidan til Johanne Krause
Sendt fra Snekkersten. 21. juli 1914
du og Vilhelm udebliver på Fredag?
Karina
Snekkersten.
21.7.14.
Kære Johanne!
Det er da ikke sandt, at du og Vilhelm udebliver på Fredag? Det vilde gøre os alle meget ondt, dersom det blev Tilfældet. Der er ingen, vi nødigere giver Afkald på ved denne Lejlighed1. Da vi nu veed, at du dog er så rask, at du kan gå ud, slipper vi ikke Håbet om at se både dig og Vilhelm, om ikke i Kirken, så dog til Frokosten Klk 1½ (fra Østerbro 1205). Send os 2 nu omgående et Par Ord og lad os høre, hvorledes det i det hele står til hos jer.
Jeg beklager jer Bymennesker i denne nedslående Varme. Alt forkommer. Vor Græsplæne er bleven en Sandplet. Roserne visner på Stilken fra om Morgenen til om Aftenen. Idag har vi 27° Celsius i den køligste af vore Stuer (og vore Stuer er usædvanlig kølige). Stakkels Karen! Hun i det mindste må dog længes efter Rørvig. I andre havde nok mindre Fornøjelse og Udbytte af Opholdet√. Det var kedeligt; men 3 I havde åbenbart ventet jer for meget af selve Natursceneriet. Det er mindre Jorden end den umådelige Mængde Himmel deroppe, som giver Egnen dens Karakter.
Vi søgte altså – forgæves – at komme i telefonisk Forbindelse med dig. Nu må jeg forsøge at være heldigere med et Brev.
Hilsner til jer alle!
Din hengv.
Far.