Henrik Pontoppidan til Hans E. Kinck
November 1902

det Uvejr vi trænger til

[Uddrag af brev fra Henrik Pontoppidan til Hans E. Kinck ca. november 19021:]

Jeg vil ikke forsøge at gengive mine Indtryk af den2; dertil er de for rige, og også for sammensatte. Jeg vil kun sige at intet af Deres tidligere Arbejder har betaget mig som dette. Egentlig har jeg først ved denne Bog fået Deres Digterpersonlighed for mig i fulde og klare omrids, og den er derved bleven mig dobbelt kær. Men har De ikke også i dette Arbejde ligesom kastet Resterne af en Ham eller af en Forklædning, der delvis tilhyllede Deres Oprindelighed og Kraft? Gennem dette dybt personlige Opgør med Tidens Borgerlighed klinger der for mit Øre en Fanfare. Jeg ser i Dem Fremtidens Mand i Norges Digtning. Der er i Deres Tanker den Flugt, det Uvejr, som vi trænger til og griber efter i disse lumre Dage. Jeg ønsker Dem til Lykke! Og jeg hilser med Flaget!3

 
[1] Brevets dato kendes ikke, men den bog brevet handler om, Doktor Gabriel Jahr, må Pontoppidan have modtaget i begyndelsen af november 1902, jf. Kincks brev 29.10.1902. tilbage
[2] den: Hans E. Kinck: Doktor Gabriel Jahr (1902). tilbage
[3] Flaget!: Hos Konow er citatet gengivet således:

Jeg vil ikke forsøge at gengive mine indtryk af den; dertil var de for rige, og ogsaa for sammensatte. Jeg vil kun sige at intet av Deres tidligere arbeider har betaget mig som dette. Egentlig har jeg først ved denne bog faaet Deres digterpersonlighed for mig i fulde og klare omrids, og den er derved bleven mig dobbelt kær. Men har De ikke ogsaa i dette arbeide ligesom kastet resterne av en ham eller av en forklædning, der delvis tilhyllede Deres oprindelighed og kraft? Gennem dette dybt personlige opgør med tidens borgerlighed klinger der for mit øre en fanfare. Jeg ser i Dem fremtidens mand i Norges digtning. Der er i Deres tanker den flugt, det uveir, som vi trænger til og griber efter i disse lumre dage. Jeg ønsker Dem til lykke! Og jeg hilser med flaget!

tilbage