Henrik Pontoppidan til Hans E. Kinck
November 1902
det Uvejr vi trænger til
[Uddrag af brev fra Henrik Pontoppidan til Hans E. Kinck ca. november 19021:]
Jeg vil ikke forsøge at gengive mine Indtryk af den2; dertil er de for rige, og også for sammensatte. Jeg vil kun sige at intet af Deres tidligere Arbejder har betaget mig som dette. Egentlig har jeg først ved denne Bog fået Deres Digterpersonlighed for mig i fulde og klare omrids, og den er derved bleven mig dobbelt kær. Men har De ikke også i dette Arbejde ligesom kastet Resterne af en Ham eller af en Forklædning, der delvis tilhyllede Deres Oprindelighed og Kraft? Gennem dette dybt personlige Opgør med Tidens Borgerlighed klinger der for mit Øre en Fanfare. Jeg ser i Dem Fremtidens Mand i Norges Digtning. Der er i Deres Tanker den Flugt, det Uvejr, som vi trænger til og griber efter i disse lumre Dage. Jeg ønsker Dem til Lykke! Og jeg hilser med Flaget!3