Henrik Pontoppidan til Eli Kinck
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 12. december 1928
en stor Sorg dræbt min Arbejdslyst
12t Dcb. 1928. |
Holmegårdsvej 2. Charlottenlund. |
Kære Frk. Eli og Jeanette Kinck.
Inden Julen hænger os helt ned over Hovedet, må jeg have Lov til at sende Dem min Tak for den Venlighed, De påny har vist mig ved at sende mig Deres Fars sidste efterladte Bog1, et lille Pragtværk både i den ene og den anden Forstand. De fleste af Stykkerne kendte jeg i Forvejen; men det var jo sådan med Deres Far, at han skrev aldrig noget ligegyldigt, aldrig noget upersonligt. Han 2 var altid helt med i, hvad han foretog sig. Derfor kan man læse selv den mindste Tidsskriftartikel om igen med nyt Udbytte.
Jeg kan desværre ikke denne Gang gengælde Dem Venligheden ved at sende en ny Bog af egen Tilvirkning. Siden jeg sidst skrev, har jeg haft en stor Sorg, som har dræbt min Arbejdslyst, så jeg har intet fået udrettet. Min nødtvungne Lediggang har jeg bl.a. benyttet til at bringe Orden i mine mange opbevarede Breve; således har jeg nu også fået Deres Fars Breve til mig samlede og ordnede. For et Årstid 3 siden, da jeg fra en af Deres Fars Venner modtog Anmodning2 om at udlåne dem til Brug ved et literært Arbejde, levede jeg borte fra mit Hjem, der stod lukket det meste af et År, og jeg kunde derfor ikke efterkomme Opfordringen. Nu kan jeg altså gøre det, og jeg skal med Glæde sende Dem Brevene, dersom De ønsker det.
Deres ærbødige og hengivne
H. Pontoppidan.