Henrik Pontoppidan til Niels Jeppesen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 28. april 1940

disse hæslige Dage


28.4.40.
Holmegårdsvej 2.
Chl.

Kære Hr. Niels Jeppesen!

Forhåbentlig har De af Dem selv forstået Grunden til min langvarige Tavshed. Næsten den hele Vinter har jeg været Patient. I fulde fire Måneder var jeg ikke udenfor min Stue, og endnu kan jeg kun i Ny og Næ, når Vejret er særlig godt, trippe lidt omkring i det Fri. Krigsbegivenhederne har naturligvis gjort sit til at vedligeholde denne Svaghedstilstand; men forøvrigt begynder jeg nu for Alvor at mærke Alderen og har det som Regel bedst i Sengen. Om få Dage har vi Kristi Himmelfarts Dag. Det er en lidt underlig Mindefest at fejre i denne Tid. De Himmelfarter, vi i disse Dage er Vidne til, har ikke meget med Kristi Liv og Lære at gøre. Død og Rædsel bringer de endogså inden for vore egne Landegrænser. Viborg er, såvidt jeg véd, hidtil bleven forskånet. Men sikker kan vist heller ikke den være som Garnisonsby. Selv her i Ordrup bygges der overalt Tilflugtsrum og Kryb i Ly-Kældere. Jeg foretrækker, som sagt, min Seng. Den 2 var dog altid bestemt bl.a. til at dø i.

Jeg véd jo, at De har læst den lille Mindepjece1, jeg for en Tid siden bestemte mig til at udgive, efter at den et År havde ligget i min Pult, fordi den forekom mig at være bleven lovlig privat. Da jeg endelig bestemte mig til at udsende den, var det så uheldigt, at det skete samtidigt med den tyske Besættelse, og den syntes mig under disse Forholds Alvor endnu mindre egnet til at være en Vennehilsen og holdt den i de fleste Tilfælde tilbage. Derfor fik heller ikke De den som sædvanlig tilsendt. Men når jeg – som jeg venter – inden altfor længe får endnu en sådan lille Blåbog af Stabelen, skal jeg nok huske at sende Dem dem begge.

Jeg håber, De selv og Deres Familje har det godt, det vil sige så godt, som man i disse hæslige Dage overhovedet kan have det. Med mange venlige Hilsner til alle.

Deres hengivne
H. Pontoppidan.

 
[1] Mindepjece: Familjeliv, der udkom 6.4.1940. tilbage