Henrik Pontoppidan til Niels Jeppesen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 8. september 1931
en højt udviklet Åndskraft
8d Septb. [19311] |
Holmegårdsvej 2. Charlottenlund |
Kære Niels Jeppesen!
Det skulde ikke forundre mig, dersom De i Tankerne har givet ondt af Dem, fordi jeg var så sendrægtig med at kvittere for og takke Dem for Deres sidste Breve, hvoraf et tilmed var en Fødselsdagshilsen2. Men jeg har været på Landet i nogen Tid, har√ levet i et Rekreationshjem, og De véd måske af Erfaring, hvordan det under sådanne Forhold går med Brevskrivning o. lgn. Der falder en Døsighed over En, der tynger som Tordenluft. Den ene Dag går som den anden, og netop fordi man har så rigeligt med Tid, får man ingenting udrettet. Nu er jeg altså hjemme igen, og skulde gerne se at få indhentet, hvad der er bleven forsømt, 2 ikke alene under mit Landophold, men også i min lange Sygdomstid tilbragt i Sengen og i Liggestol. Det sidste Sted er endnu mit egentlige Opholdsted om Dagen. Der skal have stået i en Avis, at jeg nu var så rask, at jeg igen kunde gå milelange Ture. Det er naturligvis noget Vrøvl. Jeg er avanceret fra 100 Skridt til 300 Skridt under mit Landophold, og med de sidste hundrede√ kniber det endda ofte meget.
Det har glædet mig, at der virkelig nu er Udsigt til, at De får både Deres nye3 og Deres ældre Bog (Dobbelt-Romanen) ud på acceptable Betingelser. Det er dog vel altså nu ved at gå op for Folk i Boghandlerverdenen, at De har en Læsekreds, som vurderer og beundrer Dem. Hr. Schmidt i Brabrand sendte mig således nylig en Artikelserie4 om Dem, en Udsigt over Deres samlede Forfatterskab, som han tydelig omfatter med stor Forståelse og Kærlighed. Dersom De skriver til ham, beder jeg Dem om at bringe ham min Tak for Tilsendelsen.
Fra vor fælles Korrespondent5 i Vejle hører jeg ret hyppigt. Hans Hustru er nok forflyttet til København, hvorfor også han må forlade sin landlige Fred i Greisdalen og slå sig ned i Københavns Tummel og Ufred. Det vil sikkert blive en slem Overgang for hans svage Nerver. Jeg finder, at mange af de Artikler, han i Sommerens Løb√ har skrevet i Århus Stiftstidende og andre Steder, har været ypperlige, omend jeg langtfra altid kan samstemme med ham i hans Bedømmelse af visse Tidsfænomener. Han ejer med al sin legemlige√ Sygelighed en højt udviklet Åndskraft6.
Hils nu Hustru og Børn, og vær selv på det bedste hilset.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
