Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Holmegårdsvej 2. 11. august 1931

Blodet er suget af mig


11 Avg 31.
Holmegårdsvej 2.
Charlottenlund.

Kære Galschiøt!

Forinden jeg omsider drister mig til at forlade disse Sygestuer her, hvor jeg nu har kukkeluret i halvsjette Måned, må jeg sende Dem en Hilsen med Tak for Deres Fødselsdagsbrev og de gode Ønsker for mig i det kommende År. Selv har jeg ikke store Forhåbninger om det. Det er mere end et Ben, der er gået itu for mig. Trods alt mit påståede Sortsyn har jeg dog hidtil altid bevaret min Livslyst. Men med den er det forbi. Denne lange Indespærring har tappet mig for Energi. For at bruge et Bismarcksk Udtryk: Blodet er suget af mig, så Kødet er blevet hvidt, Musklerne kraftløse som Gelé.

Alligevel, på Lørdag tænker jeg at bryde op herfra og lade mig bugsere til Rekreationshjemmet 2 "Landbolyst" ved Kildeport i Grib Skov, lidt nord for Hillerød. Det er ikke med synderlig Glæde, jeg tænker på den Flytning. Vejret er jo heller ikke fristende for Tiden. Men både min Sygeplejerske og min Husassistent må nu have en Ferie, inden Efteråret melder sig for Alvor.

Det glæder mig, at De selv endnu kan lade Dem opmuntre, enten af Besøg eller af en god Bog. Men De har Deres Bevægelsesfrihed, har ikke været√ fængslet til en Lænestol fra Morgen til Aften midt i Sommertiden. Åbenbart har det været på et ganske forkert Tidspunkt, jeg fandt på at komme til Skade med Benet. Det skulde have været nogle Måneder før, så havde jeg måske kunnet få lidt ud af Sommeren. Jeg skal huske det til en anden Gang.

Nathansen muntrer sig i Schwarzwald sammen med sin Kone og Fru Reumert med Søn. Han må vel for Resten snart 3 være på Hjemvejen. Så vidt jeg véd, var det hans Hensigt at tilbringe September i sin Mørdrup-Villa. I det hele begynder nu Bortrejsende og Landliggere at vende tilbage her til Byen. Min egen Familje kom for en Uge siden hjem fra Rørvig; men endnu har jeg kun set Else, der var frisk og brun trods Mangelen på Sol. De synes nok allesammen, at de har haft en udmærket Sommer deroppe. Men en Sky løfter sig truende i Horisonten. Om 1½ År er Einars Tid på Bispebjerg forbi. Og hvad så? Han står så i Virkeligheden på Gaden med Kone og Børn. Og i denne Måned fylder han 40 År!

Lev nu vel, kære Galschiøt; og på Gensyn ad Åre, helst før!

Deres hengivne
H. Pontoppidan.