Henrik Pontoppidan til Niels Jeppesen
18. april 1931
Bøger der "er mig kærest"
18.4.31.1
Kære Niels Jeppesen!
Det gør mig alvorlig ondt, at De nu står uden Forlægger til Deres nye Bog. Hvordan skal det i det hele gå vor hjemlige Literatur? Forlæggerne bliver mere og mere vrangvillige overfor den. Vor fælles Ven i Vejle (H.P.E. Hansen) står i den samme Situation. Han har også fået en ny Bog tilbage fra sit Forlag. Og ikke nok med det. To af de Blade, han har været knyttet til, "Berl. Tid" og "Vejle Amts Folkeblad", har ganske brudt med ham[,] det sidste Blad i Anledning af en ganske harmløs Anmeldelse af Anker Larsens nye Bog. Man må åbenbart være forberedt på alt, vi gamle også. Jeg modtog for nogen Tid siden en Anmodning 2 fra min Forlægger, der unægtelig forbløffede mig. Der forberedes en større Prisnedsættelse af en Del af Forlagets Bøger, deriblandt også nogle af mine, og man bad mig nu om at meddele Forlaget – til Offenliggørelse i Kataloget – hvilken af disse Bøger, der "er mig kærest". Jeg havde haft Lyst til at svare, at jeg overhovedet√ foretrak de Bøger, som Forlæggerne havde fingret mindst ved og sat de færreste Æselsører på. Men jeg dyede mig og lod Forespørgslen ubesvaret.
Her ligger jeg nu på syvende, snart ottende Uge, og har rimeligvis endnu en lignende Tid tilbage, før jeg kan begynde at humpe om ved Hjælp af et Par Stokke. Det har været en Tålmodighedsprøve, som har taget svært på mig både legemligt og sjæleligt. Det er jo det mærkelige, at jo ældre man er, desto dårligere tåler man langvarigt Sengeleje. 3 Det var venstre Lårhals, jeg brækkede, og derfor har jeg måttet ligge ganske stille på Ryggen Dag og Nat, og det var især i Begyndelsen yderst pinagtigt. Efterhånden har jeg vænnet mig til den tvungne Stilling; men Dagene har været lange, og Nætterne med de mange søvnløse Timer endnu længere.
Nu Tak for Breve2 og for Deres√ Avisartikler, som jeg altid har Glæde af. Jeg sender Hilsen til Dem selv og hele Familjen.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
