Henrik Pontoppidan til Niels Jeppesen
28. april 1931
Grundskud foran Stavnen
28.4.31.1
Kære Jeppesen!
Det var et sørgeligt Budskab, Deres sidste Brev2 bragte hertil. Det gør mig inderlig ondt for Deres Datter, for Dem selv og Deres Hustru, som i de senere År har været så slemt plaget af Sygdom. At Deres Datters Studentereksamen nu må udskydes, er vel endelig ikke så slemt, da der jo nu ved Feriens Slutning kan tages såkaldte Syge-Eksamener, der oprettes i Steden. Men 2 i en så ung Alder at stifte Bekendtskab med Kloroformmasken og√ Operationsbordet, tilmed vedi et så alvorligt Tilfælde som dette, er at blive sat på en hård Prøve. Gid jeg snart må få at høre, at hun er udenfor enhver Fare, så overvinder hun jo nok snart det Chock, som dette Grundskud foran Stavnen må have givet hende.
Hils hende hjertelig fra mig, dersom hun husker mig. Jeg er selv ret langt nede i disse Dage. Ni Ugers Sengeleje tærer på Modet. Men nu skal jeg vist for Resten snart op.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
