Henrik Pontoppidan til Niels Jeppesen
Sendt fra Overgaden neden Vandet 15. 25. august 1926
Rørvig og Københavnere
25.8.26. |
Overg. n. V. 15. København C. |
Kære Niels Jeppesen!
Det er i Dag en Måned siden, at jeg modtog Deres venlige Fødselsdagshilsen1 på det fine, guldrandede Brevpapir. Det er da ikke for tidligt, at jeg takker for den. Jeg tilbragte Fødselsdagen sammen med Familjen i Rørvig. Af Hensyn til min Kones alvorlige Svaghedstilstand har jeg i År måttet blive på Sjælland. Hinsides Storebælt kommer jeg næppe foreløbig. Nu er Rørvig forøvrigt omtrent den bedst mulige Erstatning for Jyllands Vestkyst. Der er√ også dér både Klitter, Lynghede og forkrøblede Træer. Men det 2 jyske Hedelandskabs store, alvorlige Linjer savnes rigtignok, og der er – ligesom på flere Steder i Jylland forøvrigt – altfor mange Københavnere. Mens jeg var deroppe, blev der af disse Feriegæster stiftet en Forening til Egnens Forskønnelse. En frygtelig Tanke! Da man opfordrede mig til at være Medstifter, kunde jeg ikke lade være med at sige, at det mest probate Forskønnelsesmiddel vilde være, om vi Københavnere alle som én forsvandt med såvel vore Cottager, Udsigtsbænke, Vejvisere og andre "Forbedringer". Der var måske da en Mulighed for, at Egnen en Gang kunde genvinde noget af den Uberørthedens Ynde, som den havde, da jeg for 32 År siden første Gang kom dertil.
3 Jeg kigger stadig i Avisen efter Deres Lektor-Udnævnelse. Når den ikke er kommen endnu, må det vel være, fordi den skal tilbageholdes til den store Indvielsesfest i næste Måned. Skade, at den ventede, og sikkert længe fortjente, Ophøjelse ikke medfører et klækkeligt Gagetillæg, som kunde tillade Dem at ofre mere Tid på Literaturen. Når en Embedsmand har nået Deres Alder, burde han være på højeste Gage, for det er i den Alder, at en Mand, navnlig når han er gift, i Reglen har sine økonomiske Trængselsår. Så kunde til Gengæld Lønnen nedsættes senere. Når man er bleven ældre, og har fået Børnene fra Hånden, kan man nøjes med mindre, når man da ikke har en Gæld fra Fortiden at slæbe på, hvad mange giftegamle Embedsmænd har.
4 Igår blev Landbohøjskolens 8-Millioners Tilbygning indviet uden en Mislyd. Der er da al Grund til at tro, at også de to jyske Skolepalæer vil løbe af Stabelen i al Fredelighed. Men tilsammen repræsenterer de tre Bygninger en Sum, som vi kunde have fået to Nationalmusæer for.
De skriver om Bønnelycke, at han har slået sig ned i Løkken, og at også Th. Olesen Løkken bor der. Det er næsten for megen Digter-Lykke på ét Sted. Den sidstes Bøger er jeg endnu ikke nået til. Men jeg har bestemt mig til at indhente Forsømmelsen, såsnart mine Øjne igen vil lade sig bruge til Læsning af store Bøger. For Tiden er jeg nødt til at holde mig til de små Ting, og de skal tilmed helst være trykt med Typer som i de gammeldags Postiller.
De[t] glæder mig, at De og Deres Børn er raske. Men det er trist, at Deres 5 Frue atter skranter. Jeg beder Dem bringe hende en hjertelig Hilsen fra mig.
Når De kommer herover til Studenterjubilæet, tjen mig da i at sende et Par Ord i Forvejen, at De ikke skal gå forgæves herud√. I Begyndelsen af næste Måned rejser jeg muligvis til Helsingør, og i så Fald bliver jeg der nok indtil dybt ind i Efteråret. Men da må De komme op og besøge mig dér. Rejsen er jo kun kort, og den vil lønne sig, fordi jeg bor så smukt i et gammelt Havehus, der ligger ganske ene i en Have på√ flere Tønder Land med to Søer, der er Fr. II's gamle Karpedammex).
(x Jeg bor der som Gæst hos min 81-årige Ven M. Galschiøt; men fører egen Husholdning.
Er jeg altså ikke i København i September, så finder De√ mig på 6 "Reberbanen", Lundegade, Helsingør, og De skal få en hjertelig Modtagelse.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
