Henrik Pontoppidan til Niels Jeppesen
10. februar 1925
Angrebene på Deres Bog
10de Febr. 25.
Kære Niels Jeppesen!
Det glædede mig meget at se, at Angrebene på Deres Bog1 om vor Nutidsdigtning ikke havde afholdt Dem fra at fortsætte Deres kritiske Virksomhed; og det morede mig, at De – ligesom Rich. Gandrup – har fået Talefrihed i en af vore ærværdige gamle Stiftstidender2, der åbenbart er ved at blive Tilflugtssteder for Intelligensens Hjemløse. Der er for Tiden så mange Umyndige, der puster sig op til Dommere over Literatur og Kunst. Det vilde være rart, om et Par Stykker af dem blev 2 taget i Ørene og sat på Plads. Til disse Mindreårige regner jeg Joh. Buchholz efter hans sidste Bravader, skønt jeg må indrømme, at hans Modstander (Fru Lis Jacobsen) havde givet sig fristende Blottelser i den første af sine to Artikler.
For Deres Omtale af mine "Romaner og Fortællinger" har jeg al Grund til at være Dem taknemlig, – så meget mere som den Subskriptionsudgave, hvorfor Gyldendal nu reklamerer, slet ikke er ny og også langtfra indeholder min hele Produktion. Af Novellerne mangler endda nogle af mine ejendommeligste. Men Forlaget rydder for Tiden op i sine Lagre for at skaffe Plads – og Penge.
Jeg nævnede før Rich. Gandrup. Til min Overraskelse hørte jeg, at også 3 han havde angrebet Deres Bog. Jeg havde en Gang i Januar et Par Linjer fra ham, hvori han anmeldte sit snarlige Besøg. Jeg har dog√ endnu ikke set noget til ham; men når han kommer, skal det interessere mig at høre hans Indvendinger. Som Literaturkritiker sætter jeg ham iøvrigt ikke højt. Han er mig for doktrinær.
Jeg har i den sidste Tid været mindre rask; derfor ligger her nu så mange ubesvarede Breve og venter på mig. Tilgiv mig da disse forfløjne Linjer, som må gælde for et Brev, indtil jeg får Stunder til at skrive lidt fornuftigt3.
Venlige Hilsner!
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
