Henrik Pontoppidan til Niels Jeppesen
29. december 1924
beroliget om Deres Venskab
29.12.24.
Kære Niels Jeppesen!
Af de forskellige Hilsner, jeg modtog i Anledning af Julen og Nytårsskiftet, var der ingen, der glædede mig som Deres1. Jeg havde været bange for, at jeg havde tilsat Deres Venskab 2 ved ikke at gå mellem Dem og Deres Kritikere, da De bad mig derom. Men nu er jeg beroliget i den Henseende.
Sammen med min Kone sender jeg Dem og Deres store Familje en hjertelig Genhilsen med gode Ønsker for det År, der kommer.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.