Henrik Pontoppidan til Niels Jeppesen
Sendt fra Snekkersten. 10. februar 1914
ikke altfor langt fra København
Snekkersten.
10.2.14.
Kære Hr. Jeppesen!
Jeg takker for Indbydelsen1; men jeg kan ikke komme til Byen på Lørdag. Dels fordi jeg har lovet mig andet Sted hen, dels fordi en sådan Sammenkomst trækker så længe ud, at jeg ikke kan være herhjemme før Klk 1½ om Natten, og det er mig for sent. Det er kedeligt nok, for jeg vilde gerne høre, hvad De har at sige om Literaturen og Præsterne.
Det var morsomt, at jeg skulde få Deres Brev netop nu. Jeg sidder 2 nemlig midt i Deres Bog. I den mørkeste Vintertid får jeg næsten intet læst, fordi jeg må skåne mine Øjne. Først når det begynder at forårslysne, kan jeg begynde at se på Juleliteraturen. – Det forekommer mig, at De er bleven lidt omstændelig i Deres Fortællemåde, lader for meget løbe med, for meget hænge på (klæbe). Muskulaturen var fastere i Deres forrige store Bog2. Men jeg læser "Hans og Thomas" med voksende Interesse, – hver Dag et Kapitel – og Skikkelserne, der straks syntes mig lidt fattige og små, vokser for mine Øjne.
3 De har altså bestemt Dem√ til at flygte ud i Provinsen. For den, der har et Hjem, er det ikke slemt. Men jeg ønsker dog for Dem, at De ikke må komme altfor langt bort fra København.
Vær venlig hilset!
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
