Henrik Pontoppidan til Inger Holt
31. januar 1933
giv Livstegn fra Dem
31 Jan. 33.
Kære Frk. Magister!
En oprigtig Lykønskning til den fuldbragte Dåd! Jeg forstår så godt, hvor befriet De må føle Dem nu, da Literaturen ikke længer er en Lektie, som De skal overhøres i, men igen er bleven en Lysthave, hvis mere eller mindre ædle Frugter De kan nedplukke efter Behag. Betydningsfuldere er det dog, at De fremtidig vil være en af Havens Vogtere og Værnere med Statsmonopol, og jeg kan kun ønske, at der må vokse et flammetunget Glavind ud af Deres 2 Hånd.
Deres norske Medstuderende Frk. Lea har jeg ikke set eller hørt noget til i længere Tid; men jeg må næsten tro, at hun samtidig med Dem har været i Skærsilden og nu er sluppet ud af den. I så Fald er hun måske rejst tilbage til Norge.
Modtag nu mine bedste Ønsker! Det skulde glæde mig, om De nu og da vilde give et lille Livstegn fra Dem. Jeg føler mig jo halvvejs slægtsforbunden med Dem, og vil derfor gerne kunne følge Dem i Tankerne – indtil videre.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
