Henrik Pontoppidan til Inger Holt
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 29. december 1931

slægtsforbunden


29d Decb. 31.
Holmegårdsvej 2.
Charlottenlund.

Frk. stud.mag. Inger Holt!

En hjertelig Tak for Deres smukke Blomsterhilsen! Hvor var det kønt af Dem at tænke så venligt på mig i denne Juletid, hvor vi enlige Personer gerne føler os dobbelt ensomme, især når vi en Gang selv har haft et Hjem og følt os lykkelig dér. Jeg er dog nu i det heldige Tilfælde at have en gift Datter her i Byen, og hos hende 2 tilbragte jeg da også Juledagene.

Jeg ønsker Dem alt godt i det kommende År, som vel næsten må blive særlig betydningsfuldt for Dem, – jeg tænker på Magisterværdigheden. Det skulde glæde mig, om jeg kunde få Lejlighed til personlig at lykønske Dem til den. Rigtignok har jeg fået Ord for at være Fjende af alt, hvad der stammer fra Præster. Men Sandheden er den, at jeg føler mig slægtsforbunden med enhver, der er udgået fra et dansk Præstehjem, – og i Grunden ikke med andre1.

Deres meget hengivne
H. Pontoppidan

 
[1] ikke med andre: jf. hvad Axel Lundegård skriver til HP 4.5.1923:

All kritiken [i De Dødes Rige] är ju i grunden olycklig kärlek till det vackre som inte finns och som man kanske måste ha prästblod i ådorna för att så brännande sakna. All din verklighetsskildring är buren av längtan och om det är det som kalles romantik, är du romantiker, liksom du är lyriker till trots för din manifesterade ovilja mot (dålig) lyrik.

Lundegård var selv præstesøn. tilbage