Inger Holt til Henrik Pontoppidan
22. juli 1932

Jeg selv en Sidenius

22/7 – 1932

Hr. Forfatter Dr. phil. Henrik Pontoppidan.

Mange hjærtelige og taknemmelige Hilsner sender jeg Dem til Deres Fødselsdag.

I den høje Alder, som De nu har naaet, er vel en af Deres største Glæder den at se, at Deres Arbejde ikke har været forgæves, at Deres Tanker og Ideer lever i andres Sind, og at De derigennem staar i Pagt med Fremtiden.

Den Glæde vilde De ofte opleve, hvis alle, ikke mindst i den yngre Generation, der følger Trang dertil, vilde udtale sig. Der er netop mange i det yngre Slægtled, der atter og atter tyr til Deres Værker som til noget sundt og styrkende. Deres Arbejder viser os sand og ægte Kunst og giver os samtidig et klart Billede af den dybe menneskelige Personlighed, der staar bagved.

Deres Digterværker har, og jeg ved, det er gaaet flere som mig, i mig vakt en stor Ærbødighed og Kærlighed til Dem selv, som aldrig udslukkes, saa meget mere som jeg har erfaret, at det Billede, som jeg tidlig havde dannet mig af Deres 2 Personlighed, er en Realitet.

Jeg hører jo selv til en af "Sideniusserne" i dette Land og har maaske netop derfor et meget lydhørt Øre for alt, hvad der kommer fra Dem og føler derfor ganske særligt Deres Værkers fulde, store Værd ikke blot som æstetisk Nydelse men først og fremmest som en Spore til at holde sig vaagen.

Deres usvigelige Retfærdighed, Deres Mangel paa Menneskefrygt og Deres kærlige Menneskeforstaaelse vækker det Ønske i ens Sind, at være tro imod det, De vil, og paa det lille Omraade, hvor man faar sin Virksomhed, at stræbe at handle i Deres Aand. – Jeg har ejendommeligt nok netop i denne Sommer opholdt mig paa Egne, der har en eller anden Berøring med Dem. Da jeg i Aar for første Gang, og oven i Købet efter en Tysklandsrejse, kunde færdes paa Dybbøl, maatte jeg atter og atter synge "Det lyder som et Eventyr". Ogsaa Fredericia har jeg besøgt, og for Tiden opholder jeg mig i Hald lige i Nærheden af Randers. Naar jeg ser Randers Fjord og Landskabet der omkring, maa jeg stadig tænke paa "Minder" og ikke mindst paa "Lykke-Per".

Denne sidste er for mig det værdifuldeste, De har skrevet, fordi De deri som ingen anden viser den dybeste Forstaaelse for en "Sidenius" og et meget grundigt Kendskab til hans Psyche. Af Deres Menneskeskildringer maa jeg beundre Deres Kvindeskikkelser mest og blandt disse Jytte Abildgaard, der er saa fuldendt virkelig og levende.

Til Slut endnu en Gang en kærlig Hilsen og Tak fra

Deres hjærteligt hengivne og ærbødige
Inger Holt