Henrik Pontoppidan til Harald Høffding
Sendt fra Overgaden neden Vandet 15. 6. november 1921
Deres Værker fra først til sidst
6.11.21. |
Overg. n. V. 15 C. |
Kære Hr. Professor Høffding!
Min bedste Tak for Deres Brev og for den ærefulde Tilsendelse af den smukke svenske Udgave af Deres sidste Skrift1. Den danske Originaludgave2 har jeg stående på min Reol ved Siden af Deres andre Værker, der fra først til sidst, har været mig en Kilde til megen Kundskab og Oplivelse. Således har netop "De ledende Tanker" – ligesom tidligere "Den store Humor"3 – ret gjort mit Hjerte godt.
De Bemærkninger jeg i Anledning af min egen lille Bog gjorde om den danske Folkekarakter, har De ikke kunnet godkende. Jeg skal ikke trætte Dem med et Forsøg på at forsvare dem; jeg vil blot gerne sige dette: den udsvævende Tendens hos så mange af de ordførende Mænd, der i det sidste Hundredår har behersket Sindene herhjemme, kan dog ikke udelukkende eller blot væsenlig opfattes som Kontrastvirkning; den må have haft Rodtrevler ned gennem Folkegrunden og fået Næring derfra. Men jeg tror, at vi i altfor høj Grad har ladet os vor Opfattelse af os selv diktere af Fremmede, særlig af vore nordiske Brødre, som i deres Bedømmelse af os har ladet sig narre af vor Magelighed, af vort stillestående Smil, vor Ironi, den hele tilsyneladende ligevægtige Munterhed, hvormed vi – åndeligt blufærdige, som vi er – maskerer vort Følelsesliv. Vi har den Svaghed 3 at være altfor villige til at akceptere sådanne Udlændinges Opfattelse af vor Nationalkarakter, og narrer dermed også os selv.
Men jeg skal ikke gå nærmere ind på Sagen, da det ingen Interesse kan have for Dem. Jeg vilde jo også kun takke Dem ret hjerteligt for Deres Venlighed og sende Dem en√ Hilsen fra mig og mine.
Deres ærbødige og hengivne
Henrik Pontoppidan.
