Harald Høffding til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Carlsberg. 2. november 1921

en sød Hemmelighed for alle andre

Carlsberg d. 2. Novbr 1921.

Kære Hr. Henrik Pontoppidan.

Det var venligt af Dem at sende mig Deres "Højsang", og den skaffede mig en god Aften. Hos Dem kommer man altid saa helt ind i Begivenhedernes Egn og i Personernes Hoveder, at man føler sig som hjemme, og at Enkelthederne faar en Interesse ved Siden af den Interesse, Personens Skæbne og Udfoldelse fører med sig. Jeg var efter Læsningen helt hjemme i vestjyske Forhold, som jeg forresten kender af Selvsyn, men ikke kan genkalde saa godt, som naar jeg har Dem til Hjælp. Ved saaledes at føle sig hjemme i 2 de lokale og personlige Forhold derovre forstaar man godt den unge romantiske Magisters Skæbne, da han var rejst ud for at opleve noget, hans hjemlige Kaar ikke syntes ham at kunne bringe. Nu havde De jo tilmed i Deres interessante Brev givet mig en Nøgle og sat Deres Skildring i Belysning af, hvad De mener er karakteristisk for de Danske. Jeg havde vel nok klaret mig uden Nøgle, men det har optaget mig endel at tænke over, om De har Ret i Deres Karakteristik af os herhjemme. I hvert Tilfælde tror jeg, at Trangen til voldsomme Dimensioner og extravagante Synspunkter snarest maa opfattes som en Kontrastvirkning, saa 3 at den gængse Karakteristik af dansk Aandsliv som søgende en Middelvej (desværre ikke altid en gylden) holder Stik og netop bekræftes ved, at Trangen til det Overvættes saa ofte kommer frem. Men saa er da ogsaa, netop fordi vi er som vi er, Mænd, der kan røre op i de for jevnt flydende Strømme herhjemme, en Nødvendighed for os, og det er godt, at det, som De paaviser, heller ikke mangler paa saadanne. Saa vidt jeg ser, findes der i vort Aandsliv større Modsætninger end i det svenske og det tyske, for at nævne dem, jeg bedst kender.

Iøvrig finder jeg det, jo ældre jeg bliver, stedse mere vanskeligt at karakterisere et Folk, vort eget saa vel som andre. Jeg 4 tror, at min afdøde Ven, den amerikanske Filosof William James, havde Ret, naar han (der har opholdt sig lange Tider i England, Frankrig, Tyskland, Schweiz og Italien) skriver i et Brev at hvert Folk har sin nationale Tankegang, der er en sød Hemmelighed for alle andre. –

Ja, undskyld disse Betragtninger, jeg her er kommen ind paa. Mit Ønske var blot at udtale at jeg var glad ved at træffe Dem engang igen, og at takke Dem, fordi dette Møde havde givet Dem Tanken om at sende mig Deres Bog.

Med venligst Hilsen

Deres hengivne
Harald Høffding

[nedad i venstre margin side 4:] Ikke fordi jeg hylder Gengældelsesprincipet, faar jeg Lyst til at sende Dem den svenske Oversættelse af en af mine Bøger, der ligenu kom ind ad Døren.