Henrik Pontoppidan til Aage Hirschsprung
Sendt fra Rørvig. 24. juli 1905
De vil ikke tage det så nøje
24 Juli 1905. | Rørvig Nykøbing Sj |
Kære Hirschsprung!
Det er her i vort gamle Rørvig, at vi denne Sommer har forputtet os. Her er fredeligt og rart; – nu tager jeg dog en lille√ Tid til Hillerød, og så får jeg måske bedre Held til at træffe Dem, end før jeg rejste. I København har jeg dog ikke været siden min Hjemkomst fra Norge; ellers havde jeg jo nok set op i Forretningen.
Men forinden jeg tager herfra, vilde jeg gerne have mine Avgust-Penge 2 Det er jo rigtignok√ endnu ikke den 1st, men De vil forhåbenlig ikke tage det så nøje hermed.
Venlige Hilsner herfra
Deres hengivne
H. Pontoppidan