Henrik Pontoppidan til Aage Hirschsprung
Sendt fra Ljan, Norge. 26. februar 1904
jeg har meget på Stabelen
| 26d Febr. 1904. | Ljan. |
Kære Hirschsprung!
Det bliver alligevel ikke til Hjemfart straks. Jeg selv er helt vel nu og føler mig godt udhvilet; min Kone derimod kan stadig ikke rigtig blive sin Hoste kvit, og man har tilrådet os at tage lidt højere op i Landet, hvor Luften er mere kold og tør. Imorgen rejser vi derfor til Lillehammer, hvorfra Turen så går hjemad antagelig om en halv Snes Dage.
Tak for Deres Brev og for de tilsendte Finanslovspenge1. Vi har jo nu den 1st Marts på Tirsdag; jeg troede ikke – jeg mener: jeg huskede ikke på, at vi havde 2 Månedens Slutning så nær; ellers havde jeg allerede i mit sidste Brev anmodet Dem om at sende 125 Kr til Fru M. Pontoppidan (Åskilde – Østby pr. Skibby) der jo gerne skulde have disse Penge d. 1ste. Med Resten af de 500 Kr, jeg jo har Lov til at disponere over i Marts, kan det godt vente, til vi kommer hjem.
Da det altså lader til, at Vejret ikke er indbydende i Syden, kunde De da ikke gøre Alvor af en Norgestur, mens der endnu er Tid til at se Landet i dets Vinterpragt. Vejen fra Christiania til Lillehammer er kun 5 Timer, og vi vilde være glade ved at se Dem dér som vor Gæst. Vor nye Adresse kan jeg ikke idag opgive; men den bliver antagelig: Breisæts Hotel, – men forresten er 3 jo Byen ikke større, end at man ikke let går fejl af hinanden der. Vi har, siden jeg sidst skrev, haft en Række pragtfulde Solskinsdage, og jeg er overbevist om, at De vilde have lidt Gavn og Glæde af at se Egnen deroppe om Mjøsen og spasere nogle rigtig lange Ture (med mig eller uden mig) i den herlige Sne. Det er en Motion, der ikke kan sammenlignes med nogen anden.
Forresten glæder jeg mig til at komme hjem igen og tage fat på Arbejdet. Min Hjerne er frisk, og jeg har meget på Stabelen.
Som sagt, morsomt vilde det være for os at se Dem heroppe. Men når Nervi vinker, rynker De sagtens på Næsen af Lillehammer.
Mange Hilsner fra os begge
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
