Henrik Pontoppidan til Aage Hirschsprung
Sendt fra Lillehammer, Norge. 3. marts 1904
parat til at gå sydover
3die Marts 1904. |
Breiseths Hotel Lillehammer (Norge) |
Kære Hirschsprung!
Først må jeg sige, at vi ikke helt havde opgivet Håbet om at se Dem her i Norge og derfor skuffedes lidt, da vi idag modtog Brev. Jeg tror, De vilde have moret Dem her. Her i Lillehammer er der ubeskrivelig dejligt. Solen skinner fra en Himmel, der er ganske sydlandsk, og Luften er så let og frisk, at man kan gå timevis uden at trættes. Vi havde planlagt en to-tre Dages Udflugt ind i Jotun med Slæde, i Bjørneskindspelse og øvrigt Nordpolsudstyr. Nu må vi gøre den alene; i Håb om, at Vejret vil holde sig, tager vi afsted måske allerede idag.
Men nu til det vigtigste. De kan jo nok vide, at jeg ikke kan modstå, når De åbner mig Udsigt til en Sydlandsrejse og jeg da√ befinder mig 2 nogenlunde tåleligt. Min Samvittighed må jeg rigtignok give nogle alvorlige Doser Kloral; for i Grunden har jeg jo slet ikke Tid til sådanne Ekstravagancer. Men nu må det stå til! Som min Kone sagde, da hun såe mig nøle: "Du må jo være gal, om du ikke tager med." – Altså siger jeg Ja og tusind Tak og giver Dem mit Ord på, at om intet uventet indtræffer, skal jeg den 15d have ombyttet min Nordpolsdragt med en Sommerhabit parat til at gå sydover fra Kbhvn. Min Kone, der ellers vilde have fulgt med hjem allerede nu, bliver så heroppe endnu et Par Ugerstid, da Luften har så udmærket Indflydelse på hende; men jeg bliver da nødt til at bede Dem om at sende 200 Kr herop på en Postanvisning; hun tør nemlig ikke lade mig rejse herfra, uden hun har tilstrækkelig Penge til at kunne imødese alle Eventualiteter. De vil derfor nok sende Pengene 3 straks efter Modtagelsen af dette Brev. Jeg kan da rejse herfra førstkommende Tirsdag eller Onsdag og være hjemme om Fredagen (d. 11te), og kortere Tid kan jeg ikke godt have hjemme til at ordne mig i; det vil måske endda knibe at blive færdig til d. 15d; men jeg skal gøre, hvad jeg kan. – Når jeg så kommer hjem, kvitterer jeg samtidig for dette og det forleden (til Skibby) afsendte Beløb; og De skal da også straks få Erichsens Manuskript og min Mening om det.
Vi bor her i et udmærket lille Privathotel, der delvis er befolket med norske Malere, – Collet1, Wetlesen2, Jorde3 – af hvem vi har megen Fornøjelse. Det vilde sikkert også have interesseret Dem at stifte disse friske og hyggelige Menneskers Bekendtskab på disse Vidder, hvor de hører hjemme. Men altså nu til Syden! Til Solen! Til Druernes Lande! – Vil ellers mit Helbred ikke gøre mig for mange Knuder undervejs, skal det blive en dejlig Tur!
Tusinde Hilsner, indtil vi sees.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
