Henrik Pontoppidan til Aage Hirschsprung
Sendt fra Hillerød. 1. januar 1904
Krav på mit første Arbejde efter "Lykke-Per"
| Nytårsdag 1904. | Hillerød. |
Kære Hirschsprung!
Jeg søgte Dem igår i Telefonen for mundtlig at ønske Dem et glædeligt Nytår og takke Dem for Deres Venskab og alt godt i det forgangne År. Jeg traf Dem ikke hjemme, og nu må jeg da nøjes med at bringe Dem min og mines Hilsen skriftlig. Det har været os et Savn slet ikke at se Dem i Julen, som i det hele er gået yderst stilfærdigt og hverdagsagtig for os. Helt rørt er jeg idag over, at også Deres Forældre har erindret os med Brev og Blomster. De må ikke glemme at give mig deres Adresse, at jeg kan få skrevet og takket.
Og så må jeg straks på Årets første Dag skride til Forretning. Nogen nærmere Forklaring om Bojesens opskrevne Betingelser for Lånet af de to Fortællinger1 til vor Folkeudgave har jeg endnu ikke fået, da jeg slet ikke har talt med ham, siden vi taltes ved. Imidlertid veed De jo – og her er min skriftlige 2 Tilståelse deraf – at skulde der herom√ ikke komme en Overenskomst i Stand, der tilfredsstiller Det Schubotheske Forlag, så har De i hvert Fald Kravet på mit første, nye, større Arbejde, efterat "Lykke-Per" er afsluttet. Jeg håber altså, at jeg overensstemmende med vor Aftale tør trække på Dem i det kommende År, når jeg skal bruge Penge, og jeg må desværre straks benytte mig af den givne Tilladelse, da der nu ved Årsskiftet stilles Krav til mig fra forskellige Sider. Er det ubeskedent straks at bede om 500 Kr? Og vilde De til Overflod vise mig den Velvilje straks ved Modtagelsen af dette Brev at sende 125 Kr. pr. Telegraf til: Fru M. Pontoppidan, Østby pr. Skibby. Det ser vist underligt ud, at jeg anmoder Dem om at benytte Telegrafens Hjælp; men jeg frygter for, at man dér, hvor Pengene skal havne, skal savne dem, – og Postgangen på Landet√ er i denne Tid med de mange Helligdage så uregelmæssig. Resten (med Fradrag af Omkostningerne ved denne Telegraf-Forsendelse) vilde jeg så gerne have sendt herud, og kvitterer 3 altså for det samlede Beløb.
Hr. Barfoeds Småskitser, som jeg nu har læst, er jeg ikke meget begejstret for; flere af dem er jo helt flove. Men jeg holder for, at den større Fortælling bør antages; derfor behøver den jo ikke straks at trykkes; det kan jo vente, til han får skrevet en anden, lidt√ større Ting, da den er lovlig lille og måske for ubetydelig til at gå alene.
Jeg skal sende Dem Manuskriptet tilbage en af Dagene.
Og så blot en hjertelig Hilsen endnu engang, også til Deres Kompagnon, der heller ikke var at træffe igår ved Telefonen. Og Tak for Deres Nytårskort og de venlige Ord, der ledsagede det.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
